Samarbejde løser sociale udfordringer

Grønlandske virksomheder og deres CSR strategi, løser i stigende grad samfundsproblemer i det grønlandske samfund. Det er både en nødvendighed, men også ren fornuft for virksomhederne. Det hjælper nemlig både på virksomhedernes og samfundets bundlinje. Og når f.eks. socialsystemet ikke giver hverken børn eller borgere, den hjælp de har krav på eller brug for, er der behov for erhvervslivets støtte.

Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland
Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland
  • Selvfølgelig er der også en bundlinje her, for det er jo ikke udelukkende ønsket om at gøre noget godt der driver CSR. Det handler om at skabe fælles værdi for samfundet og virksomheden, at virksomheden kan være med til at bidrage positivt til omgivelserne og samtidig skabe intern værdi, siger Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland.

 

 

Men selvom bundlinjen altid er i fokus hos virksomhederne, er det ikke givet at det kan aflæses på kort sigt. Det handler, i mange tilfælde, mere om et langsigtet mål.

GrønlandsBANKEN
GrønlandsBANKEN
  • Det er et meget langt sigte, og vi kan ikke se det på bundlinjen, i hvert fald ikke på kort sigt. Men vi har mulighederne for at arbejde med finansiel forståelse, for vi er i Grønland lige nu, men vi er her altså også i morgen, siger administrationsdirektør Carsten Th. Pedersen fra GrønlandsBANKEN.

Også hos Pisiffik er man klar over både nytte- og signalværdi, når det handler om virksomhedens CSR strategi.

  • Det er en nødvendighed at hjælpe, for vi har et kæmpe socialt ansvar, og vi er meget bevidste om, at vi er med til at forme vores nærmiljø. I Pisiffik, som jo er en stor virksomhed, skal vi vise at vi er rollemodeller og forhåbentlig inspirere andre til at gøre det samme. Vi skal løfte noget for det grønlandske samfund, siger Lena Lauridsen fra Pisiffik.

 Samarbejde med det offentlige

Der er, i stigende grad, et samarbejde med det offentlige. Det kommer naturligvis både virksomheder og samfund til gode. Men det er en også en direkte hjælp til de borgere der f.eks. kan have økonomiske udfordringer, eller har et ønske om at får styr på grundlæggende økonomiske principper i et moderne samfund.

  • Sermersooq kommune samler et hold af borgere og vi lavet et oplæg omkring økonomiforståelse. Det startede vi med i slutningen af 2015, det er et kursus på en halv dag. Indtil videre har der været afhold tre kurser og mere end 100 borgere har deltaget, siger Carsten Th. Lauridsen fra GrønlandsBANKEN.

Også hos Pisiffik er der et godt samarbejde med kommunerne, og der samarbejdes med alle fire kommuner, om f.eks. ansættelse af mennesker med særlige behov, f.eks. autister, døve eller folk med en sygdom.

Pisiffik gør meget ud af arbejdet med de personer, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
Pisiffik gør meget ud af arbejdet med de personer, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
  • Kommunerne henvender sig til os, hvis de synes de har en person der passer til os. Vi henvender os også til kommunerne, om de har en person der passer til Pisiffik. Derudover har vi folk der henvender sig direkte til os, hvoraf en del måske har brug for lidt støtte og hjælp, siger Lena Lauridsen fra Pisiffik.

 

 

 

Også hos Brugsen er det samfundsmæssige perspektiv, en integreret del af virksomhedens CSR strategi. Brugsen dannede for tre år siden en reel CSR komite, og nu udvikles der løbende på CSR strategien.

Elevsamling i Brugsen
Elevsamling i Brugsen
  • Vores bestyrelse har også i deres opgavebeskrivelse, aktiviteter der skal indeholde et CSR projekt. Så CSR er en del af hele organisationen og ligger ganske naturlig for os, da vi er medlemsejet og derfor har en naturlig holdning til ansvar for vores lokalsamfund, siger kommunikationsmedarbejder Irene Jeppson fra Brugsen.

Direktøren hos Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen ser en lys fremtid for CSR samarbejdet mellem virksomhederne og det samfund de er en del af.

Brian Buus Pedersen, GE
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen
  • Jeg er ikke i tvivl om, at effekten af CSR arbejdet og ikke mindst CSR-samarbejdet med Selvstyret og kommunerne, vil blive forstærket de kommende år. Succesen i de hidtidige projekter viser med al tydelighed, at CSR og samarbejdet på tværs af erhvervsliv og myndigheder skaber endnu mere værdi, end parterne hver især kan skabe. Der deles værdifuld viden, som kan bruges til at finde endnu bedre løsninger på de fælles udfordringer. Og der er opgaver nok at tage fat på, siger Brian Buus Pedersen.

Du kan læse mere her; www.csr.gl

 

Erhvervslivet hjælper Mælkebøtten

CSR, virksomhedernes sociale ansvar, er ikke bare varm luft over indlandsisen, men i høj grad bidrag til det grønlandske samfund. Både de økonomiske, de arbejdsmæssige og alt det frivillige arbejde, der foregår rundt omkring i det grønlandske samfund. Et af de steder der nyder godt af donationer og frivilligt arbejde, via virksomhedernes CSR politik, er Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk. Det grønlandske erhvervsliv var med helt fra begyndelsen og det kom Mælkebøtten til gode.

  • Da vi skulle bygge Mælkebøtten, brugte vores erhvervsliv deres netværk til danske virksomheder. De gav gratis materiale, RAL sejlede det gratis op og Svend Junge sørgede for at det hele blev transporteret, da det kom til Grønland. Det kostede to millioner kroner at bygge hele huset og alle midler er indsamlet via donationer. I dag er det sådan, at det reelt kun er driften, der bliver betalt via takstbetaling, alt andet bliver hentet med støtte fra virksomheder, fonde og organisationer, siger lederen af Mælkebøtten, Kirsten Ørgaard.
Mælkebøtten i Nuuk
Mælkebøtten i Nuuk

Også i dag, er støtten til Mælkebøtten, fra både dansk og grønlandsk erhvervsliv, intakt. De grønlandske erhvervsvirksomheders fokus på CSR strategier, hjælper nemlig Mælkebøtten. En af de virksomheder bakker op om Mælkebøtten er GrønlandsBANKEN, der bl.a. støtter ved at have en medarbejder laver mad, og den pågældende medarbejders tid er betalt af banken. Også andre virksomheder er aktive, når det gælder arbejdet omkring Mælkebøtten.

  • F. eks. har Greenland Contractors i en årrække, doneret penge til børnenes ferie. Når vi hvert år har juletræsfest for knap 100 børn, får vi doneret maden forskellige steder fra og køkkenpersonalet på Hotel Hans Egede tilbereder maden til os. Vi modtager også donationer til julegaver til børnene, siger Kirsten Ørgaard.

Stigende interesse for at hjælpe

 CSR har været en del af erhvervslivets måde at arbejde på, gennem de senere år. Både når det gælder stor og små virksomheder, og det har bl.a. Mælkebøtten nydt godt af. Man behøver heller ikke at have læst ret mange rapporter eller artikler, for at konstatere, at det sociale system i Grønland har kæmpe store problemer. Men GE’s direktør, Brian Buus Pedersen, advarer imod at opfatte virksomhedernes CSR som en alternativ socialpolitik.

Brian Buus Pedersen, GE
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen
  • CSR handler om skabelse af fælles værdi for virksomheden og samfundet. CSR handler derfor ikke om, at virksomhederne skal erstatte f.eks. myndighedernes sociale arbejde eller miljøindsats. Men der er en gensidighed, som for virksomhederne betyder at grænsen mellem forretning og CSR flyder. Det er en sammenkogt ret, med mange ingredienser. En god CSR tager oftest udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling, som virksomheden har en interesse i at være med til at løse, siger Brian Buus Pedersen.

Den strategi betyder, at en lang række opgaver, bl.a. på det sociale område i dag bliver løst med støtte fra erhvervslivet. Hvad enten vi taler om direkte donationer, frivilligt arbejde eller en gratis ydelse fra en virksomheds side.

  • Vi har, i det hele taget, haft et meget fremsynets erhvervsliv og vi var ikke blevet etableret, hvis vi ikke havde fået støtte fra både grønlandsk og dansk erhvervsliv, siger Kirsten Ørgaard.

Mælkebøttens synlighed, og de resultater der er opnået har muligvis også haft en gavnlig effekt på andre projekter i Grønland, støtte af erhvervslivet.

Kirsten Ørgaard, leder af Mælkebøtten
Kirsten Ørgaard, leder af Mælkebøtten
  • Mælkebøtten har måske også været et eksempel på, at det nytter at gøre noget, og at man kan gøre en forskel. Det har nok animeret til at f.eks. erhvervslivet også kan give penge og støtte til andre projekter end Mælkebøtten, siger Kirsten Ørgaard.

 

 

 

Men hun understreger, at man ikke kan hvile på laurbærrene, for i dag handler det også om at synliggøre Mælkebøtten, blandt andet gennem foredrag i Danmark.

 

 

En stor hjælpende hånd

Grønlandske virksomheder yder en kæmpe indsats, når det handler om at tage et samfundsansvar.  Den indsats kan ses i mange virksomheder og organisationer, store såvel som små. Indsatsen kan måles på flere måde, både fra virksomhedens og samfundets side. Men den er især værdifuld, for de personer i Grønland, der via en effektiv CSR politik får en plads på det arbejdsmarked, de ellers ikke ville kunne komme ind på. Pisiffik er en af de virksomheder, der har plads til mennesker, der skal have en hjælpende hånd.

–          Vi har en del mennesker ansat på specielle vilkår, det kan f.eks. være døve, autister eller sygdomsramte. Vi har en autist som arbejder hos os, da han startede kiggede han ned i jorden og kunne ikke hilse. Men hos os er han blomstret op, nu går han selv alene rundt i huset, hilser på alle og tager selv initiativ. Han havde et behov for at få en chance, og nu er han en succeshistorie, siger PA Lena Lauridsen fra Pisiffik, hun er personlig assistent for den administrerende direktør.

Pisiffik gør meget ud af arbejdet med de personer, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet

På billedet er det Arqioq Daorana, sammen med souschef Súsana Poulsen. Arqioq har en knoglesygdom der gør at han ikke kan varetage en normal stilling. Han har været ansat i Pisiffik i tre år, og arbejder ca. 20 timer om ugen.

Men Pisiffik står ikke alene, også andre virksomheder er med på ”CSR vognen”, der kører i rask tempo hen over Grønland. I GrønlandsBANKEN, er det bl.a. finansiel forståelse det handler om. Banken vil nemlig sikre, at både yngre og ældre grønlændere forstår de fundamentale principper omkring økonomi, både for kundernes, men også for bankens egen skyld.

–          Det gør vi både overfor de daglige kunder, men også dem der ikke normalt kommer i banken. Hvis der f.eks. ikke betales husleje, tager vi fat i dem, så vi kan rådgive dem, siger administrationsdirektør Carsten Pedersen fra GrønlandsBANKEN.

Men GrønlandsBanken er også klar over, at det ikke kun er brandslukning der er vejen frem. Derfor gør banken en ekstraordinær indsats for at nå især de yngre grønlændere.

–          Vi kommer ind på skolerne, især i de større klasser. Her kan vi hjælpe dem med at lægge budget, uanset om de bor hjemme eller skal flytte hjemmefra. Vi er også inde på andre uddannelser, for at hjælpe med rådgivning, siger Carsten Pedersen.

Ud over den indsats, har banken udviklet spillet Qassit (www.qassit.gl), som man kan spille online, eller downloade. Det er udviklet sammen med bl.a. Inerisaavik og kan bruges af både unge, lærere og undervisere.

Brugsen vil fastholde de unge

Brugsen har delt deres CSR indsats op i fire temaer, et af dem er uddannelse. Her er der blandt andet fokus på at højne kompetencen hos de unge der ansættes i Brugsen. Men det er ikke kun de formelle kompetencer, der ses på ved en ansættelse hos Kalaaallit Nunaanni Brugseni.

–          Hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde de dygtigste elever, skal vi vælge de rigtige. Derfor snakker vi med alle ansøgere for at rekruttere de rigtige personer. Men det er ikke altid karakterer vi kigger på ved samtaler, for der skal være plads til alle, lyder det fra kommunikationsmedarbejder Irene Jeppson.

Brugsen satser på at de unge bliver hjulpet godt igennem deres uddannelse.

Elevsamling i Brugsen

Og Irene Jeppson er ikke i tvivl om, at det giver både Brugsen og samfundet en fordel, når unge klarer sig godt, og får en uddannelse.

–          Det at have unge der klarer sig, giver alle i Brugseni en stolthed over at vi kan bidrage. For vi har jo en interesse i, at have et samfund der kører og hvor vi kan uddanne de unge mennesker, siger Irene Jeppson.

Det er svært at måle hvor meget grønlandske virksomheder og organisationer giver tilbage til det grønlandske samfund, når det handler om CSR. Men ud fra den research sos-kom.dk har lavet, løber det formodentlig op i et trecifret millionbeløb. I GrønlandsBANKEN gør man alligevel et forsøg på at sætte et mål for hvad CSR skal koste.

–          Vi har et mål om at en procent af vores samlede arbejdstid er CSR relateret og vi registrerer løbende vores CSR timer, siger Carsten Pedersen fra GrønlandsBANKEN.

Hos Pisiffik følger man et tema som CSR Greenland har, nemlig dem som har et særligt behov, altså f.eks. autister og døve. For ifølge Lena Lauridsen har detailbranchen en unik mulighed for at gøre noget for denne gruppe, fordi det kan være svært at blive accepteret på f.eks. en byggeplads, hvor man skal være mange timer. I Pisiffik kan man ansætte personer, med et forskelligt antal timer.

–          Vores succesrate er at de kan holde på et job, og vi kan konstatere at vi har mange af disse personer dem, i rigtig mange år. For en del af de ansatte, giver det rigtig god mening bare at have et job i få timer hver uge, siger Lena Lauridsen fra Pisiffik.

 

 

Erhvervslivet løser store samfundsopgaver

Grønlandske virksomheder og organisationer har i stigende grad fokus på CSR, corporate social responsibility, ”virksomhedernes samfundsansvar”. Og det giver god mening i et samfund hvor bl.a. socialsystemet er slået helt ud af kurs. Selvom mange virksomheder ikke har en officiel CSR strategi, har man i mange år hjulpet medarbejdere, deres familier eller det omgivende samfund. Det giver god mening, både af hensyn til virksomheden selv, men også i forhold til det lokalsamfund man er en del af. Hvad enten det er i en bygd, en by, eller i hovedstaden Nuuk.

Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland
Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland

–             De grønlandske virksomheder har fået koncepter for CSR på plads, indenfor de seneste 6 år. Men de har i virksomheden haft CSR i mange år, men bare ikke kaldt det CSR. Eksempelvis har virksomheder i mange byer og bygder, taget hånd om deres medarbejdere i mange år og skabt et rummeligt arbejdsmarked. Nu er det så på plads som et koncept i mange virksomheder, det betyder at de kan arbejde langt mere strategisk og i øvrigt arbejde med CSR indenfor flere områder, siger Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland.

Dermed har grønlandske virksomheder igennem en del år løst store samfundsopgaver, der hvor det grønlandske samfund reelt har givet op. Eller hvor de vedtagne tiltag ikke rækker, eller ikke bliver ført ud i livet. Grønlands Erhvervs, GE, var med til at stifte CSR Greenland i 2010, og yder et pænt økonomisk bidrag til CSR. Men Brian Buus Pedersen, direktør i GE, håber ikke at politikerne nu skal til at lovregulere CSR i Grønland.

Brian Buus Pedersen, GE
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen

–          CSR skal komme fra virksomhederne selv og i et samarbejde med andre. Så jeg tror ikke på lovgivning og detailregulering. Men der er ingen tvivl om, at CSR er kommet for at blive. For det vil få en voksende betydning for virksomhederne, medarbejderne, kunderne ogsamspillet mellem erhvervslivet og det omgivende samfund, siger Brian Buus Pedersen.

Mange effekter af CSR i virksomheder

CSR er, groft sagt, en overordnet ramme for virksomheder og organisationer. Man kan fylde rammen med forskellige tiltag, derfor er det da også vidt forskelligt hvad virksomhederne vælger at prioritere. Kalaaallit Nunaani Brugseni, Brugsen, har flere indsatsområder, her indgår både miljø, sundhed og uddannelse. Hos dagligvarekonkurrenterne Pisiffik tager man hånd om mennesker med særlige behov, f.eks. døve og autister. I Grønlandsbanken holder man f.eks. kurser og oplæg for både unge og ældre, der giver en bedre økonomisk forståelse. Variationen af CSR er altså bred i Grønland, noget der glæder GE’s direktør Brian Buus Pedersen.

–          CSR kan f.eks. handle om hvordan virksomhederne samarbejder med myndighederne om uddannelse og beskæftigelse. Hver part byder ind med de ressourcer, som hver især råder over. Der er stærke fælles interesser, for hvis vores virksomheder f.eks. ikke kan skaffe folk, fordi de ikke møder på arbejde, bryder virksomhederne sammen. Det betyder at samfundets sociale udgifter og problemer vokser, siger Brian Buus Pedersen.

Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland hæfter sig også ved den sociale og samfundsmæssige værdi, for virksomhedernes arbejde med CSR.

–          Det handler om at skabe en fælles værdi for samfundet og virksomheden. At en virksomhed kan være med til at bidrage positivt til omgivelserne og samtidig skabe intern værdi, siger Lotte Frank Kirkegaard.

Det er umuligt at sætte beløb på hvor meget virksomheder og organisationer, giver tilbage til det grønlandske samfund. Men sos-kom.dk gør alligevel et forsøg, baseret på en større research. Et kvalificeret bud er, at det løber op i et trecifret årligt millionbeløb. Men uanset beløbet, er Brian Buus Pedersen sikker på CSR arbejde, og effekten af det, vil blive forstærket over de kommende år.

CSR – erhvervslivets hjælp til samfundet

Det er ikke så let at udtale, corporate social responsibility, i daglig tale blot forkortet CSR. Men det er til gengæld blevet et fænomen, der er blevet en realitet i mange virksomheder over hele verden. Det handler ganske enkelt om virksomheders samfundsansvar, eller sociale ansvar om man vil.

Det kan i virkeligheden handle om næsten alt mellem himmel og jord, men ofte bruges eksempler som at tage miljømæssige hensyn, socialt ansvar, eller sågar menneskerettigheder. I Grønland handler det ofte om, at virksomheder tager et socialt ansvar, og det er naturligt med det sociale billede der tegner sig i landet. Børn der ikke får den hjælp de skal have, og et socialt system der reelt har opgivet, at gøre noget ved de mange sagsbunker der hober sig op på socialkontorerne.

Her kan det grønlandske erhvervsliv gøre en stor forskel – og det gør de!

Både grønlandske og danske virksomheder og fonde støtter og bakker op om tiltag i Grønland, såvel økonomisk som ved hjælp af f.eks. ulønnet frivilligt arbejde. Eksemplerne er mange, men virksomheder og organisationer i Grønland har
ikke tradition for at tale om hvor meget man gør for andre, så derfor er der meget CSR der er skjult. Det er heller ikke muligt, at sætte tal på hvor meget virksomheder og organisationer giver i form af CSR. Man kan naturligvis altid se på donerede beløb fra en organisation. Men det er straks sværere at sætte beløb på f.eks. hvor meget frivilligt arbejde, doneret af grønlandske virksomheder, betyder for det grønlandske samfund.

Men et kvalificeret gæt, baseret på www.sos-kom’s oplysninger, må være at man efterhånden er oppe i et trecifret årligt millionbeløb, tilbage til Grønland. Det gives som nævnt både i direkte tilskud, men også via arbejdsmæssige donationer, noget synligt, andet knap så synligt. Det handler både om, at ansætte mennesker med særlige udfordringer, at støtte f.eks. Mælkebøtten og at give medarbejdere tid til at arbejde uden for den virksomhed, hvor man er ansat.

Man kan vælge at anskue dette, fra i hvert fald tre indlysende perspektiver. Hvorfor er det nødvendigt med CSR i Grønland i dag? Hvem giver CSR og hvorfor gør de det? Og hvad betyder det, at de gør det?
Det første svar er givet, med et socialt system, der på flere væsentlige områder er brudt sammen. De næste to spørgsmål, er der næsten aldrig nogen der beskæftiger sig med, men disse artikler er et forsøg på at gøre netop det.

Naturligvis har virksomheder også en kommerciel interesse, i at fremstå som som dem der gør en ekstra indsats. Det er der ikke noget odiøst i.

Jens Møller, sos-kom.dk
Jens Møller, sos-kom.

Men et lands erhvervsliv, i dette tilfælde Grønland, må altid finde sig i kritiske spørgsmål fra pressen, og tage kritik når den er berettiget. Men der er også undtagelser, for det CSR arbejde, eller sociale arbejde om man vil, som grønlandske erhvervsvirksomheder i dag udfører, er ganske enkelt imponerende.

Måske var det på tide, at også de politikere der ofte stiller spørgsmålstegn ved hvad erhvervslivet nu foretager sig, for en gangs skyld gjorde noget andet. Nemlig at kippe med hatten og anerkende den enorme sociale indsats, som virksomheder i dag udfører i Grønland. Og i modsætning til flere af de sociale tiltag fra Selvstyret, ser det endda ud til at virke.

Måske kunne grønlandske politikere, oven i købet lære noget af erhvervslivet. Men det ville kræve, at man erkendte de faktiske sociale forhold i landet, og det er meget svært for politikerne at nå dertil. Det andet ville være, at man dermed anerkendte den enorme indsats, som grønlandske virksomheder og organisationer hver dag yder – og det er sikkert mindst lige så svært.

Under alle omstændigheder, så er der grund til at have de store roser fremme i forhold til erhvervslivet. Deres indsats omkring CSR kan næppe overvurderes!

Alle uddannelser skal evalueres

 

På baggrund af den særdeles kritiske rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, om læreruddannelsen, skrider landsstyremedlem for uddannelse, Nivi Olsen, nu direkte til handling. Alle uddannelser, også uden for universitet skal nu evalueres. Men ikke nok med det, også ledelserne for de forskellige uddannelser, kan forvente at bliver kigget over skulderen, for at se om de udfører deres arbejde, med en tilstrækkelig kvalitet.

– I første omgang er det universitetet, siger Nivi Olsen. Hun tilføjer at også ledelserne i Grønlands uddannelsessystem skal forvente et kvalitetstjek af deres arbejde.

Hun vil samtidig gøre op med, at der ikke bliver stillet tilstrækkelige krav, til studerende og til studierne.

– Det er jo en diskussion vi skal have nu, for det er et samfundsproblem. Vi skal have en holdningsændring – for nu skal folk selv udrette noget – vi skal stille krav, siger Nivi Olsen.

Men det er altså ikke kun de studerende, der skal forvente øgede krav, det skal ledelserne på de forskellige uddannelsesinstitutioner også. Fokus er lige nu rettet mod universitetsledelsen og den sønderlemmende kritik i rapporten om læreruddannelsen. Men lige nu vil Nivi Olsen ikke røre ved ledelsen.

– Det er en beslutning, der skal tages senere, og det er klart, at dette resultat åbner flere spørgsmål om kvaliteten ved vore uddannelser. Men hvis vi skifter en universitetsleder kan jeg ikke finde ud af hvad der er foregået, det skal jeg først, derefter tager vi en drøftelse om ansvaret, siger Nivi Olsen.

Universitetsrektor i fokus

Universitetets rektor, Tine Pars, er kommet i fokus efter den særdeles barske kritik af læreruddannelsen. Hun erkender da også, at det er hende der har det fulde ansvar.

– Skarpheden i rapporten ryster mig, de her forhold må man konstatere, og så må man spørge sig selv; hvor har vores fokus og energi været? De heftige formuleringer i rapporten kommer bag på mig. Men rapporten viser det reelle billede. Jeg skulle have holdt øje med læreruddannelsen, det er mit ansvar, siger Tine Pars.

Landsstyremedlem Nivi Olsen er til gengæld ikke overrasket over rapportens klare konklusioner.

– For mig har det ikke været en stor overraskelse. Sådan som folkeskolen ser ud, må der være andre ting end selve skolen det er galt med. Vi skal have løftet niveauet. At det har kørt sådan i mange år, betyder at vi har mistet mange ressourcer, fordi læreruddannelsen ikke har leveret den vare de skal, siger Nivi Olsen.

Tine Pars er enig i, at der ikke har været styr på læreruddannelsen. Rapporten fra EVA uddeler kritik af både det faglige niveau, lærere der ikke burde have bestået eksamen og af selve ledelsen.

– Som øverste ledelse har vi et ansvar for det her, at vi ikke har haft godt nok styr på den enkelte uddannelses evaluering. Det har vi ikke gjort godt nok, siger Tine Pars.

Nivi Olsen peger igen på de manglende krav, i det moderne Grønland. Det er kernen af det, hun vil have gjort op med. Både i forhold til de studerende, men altså også i forhold til uddannelsesinstitutionerne og deres ledelser.

– Det er en ny diskussion i Grønland. Jeg har aldrig, mens jeg voksede op, hørt en politiker stille krav til os. Jeg har kun hørt – “vi løser jeres problemer – vi redder jer”, siger Nivi Olsen.

 

Danske politikere klar med hjælp

Danske folketingspolitikere fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er klar med hjælp til Grønland. Tilbuddet om hjælp kommer på baggrund af artiklen fra sos-kom.dk, om at Grønland bryder egen sociallovgivning, og de enorme sociale problemer, der tynger landet i knæ.

– Der mangler en erkendelse i det grønlandske politiske system – for det er jo ikke flovt at bede om hjælp. Hvis man henvender sig, er vi klar til hjælp. Jeg ved, fra skiftende ministre jeg har talt med, at man vil meget gerne hjælpe, også økonomisk. For selv om Danmark også er udfordret økonomisk, så er der økonomi til det her. Men det kræver at Grønland og de grønlandske politikere erkender problemernes omfang, siger Dansk Folkeparti’s grønlandsordfører, Søren Espersen.

Også hos socialdemokraterne, er man klar til at række hånden frem, lyder fra partiets grønlandsordfører, Karin Gaardsted, (se billede)

– Vi vil gerne hjælpe, men kom nu og bed om den hjælp, for tingene skal blive meget bedre. Der må derfor også være en dialog på ministerplan, så vi kan få åbnet for den her æske. Men vi har en vilje til hjælp, f.eks. i form af know-how, siger Karin Gaardsted.

Også et af Grønlands egne folketingsmedlemmer, Aaja Chemnitz Larsen, håber at der snart sker noget, på det sociale område i Grønland.

– Uanset hvor slemt det ser ud, er der altid et håb. Socialområdet skal optimeres og vi skal leve op til vores egen lovgivning. Vi svigter vores egne børn og unge,hvis vi ikke lever op til det. Vi har haft ansvaret siden starten af 80’erne, men det kræver en tidligere indsats, ordnede vilkår for sagsbehandlerne og at området prioriteres højere end i dag, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Regeringen på banen

Dansk Folkeparti vil dog, selvom man rækker hånden frem, have den danske regering på banen i sagen om de mange svigtede børn og de grønlandske lovbrud på det sociale område.

– Nu vil vi direkte anmode den danske regering om at komme på banen, for at være med til at løse problemerne i Grønland, bl.a. omkring mandskab, mangel på kvalifikationer, osv. Cirka 23 procent af alle børn er omsorgssvigtede, det er jo et helt abnormt tal, og det skal standses nu. Der har jo været talrige rapporter og handlingsplaner, men de bliver ikke implementeret, siger Søren Espersen.

Socialdemokraternes Grønlandsordfører, Karin Gaardsted, er heller ikke tilfreds med de nye afsløringer, af svigt på det sociale område.

– Det er så trist at der ikke gøres tilstrækkeligt, det her har jo stået på i årti efter årti. Vi taler om misbrug, omsorgssvigt og incest, nu må der altså samarbejdes med Danmark, siger Karin Gaardsted.

Heller ikke IA’s grønlandske medlem af folketinget, Aaja Chemnitz Larsen er tilfreds med rapportens klare konstateringer. Det gælder blandt andet den konstatering, at der ikke er sørget for de lovpligtige handleplaner, for en række af de børn, der er anbragt uden for hjemmet.

– jeg tænker at Grl. har et stort ansvar i forhold til egen lovgivning. En sikring af handleplanerne står jo i lovgivningen. Det er børnene der betale prisen, når man ikke lever op til lovgivningen, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Grønland bryder sociallovgivningen

Grønland bryder sociallovgivningen

En sociallovgivning der bliver brudt, medarbejdere der hverken kan læse eller forstå loven, og børn der bliver svigtet. Det er de særdeles barske konklusioner i et notat fra 2014, der hedder “strateginotat om etablering af social rådgivningsenhed på socialområdet”.

sos-kom.dk har gennemgået dette notat, og en lang række rapporter, mv. og derefter stillet en række spørgsmål til departementet for sociale anliggender. Det fremgår med al tydelighed, at det sociale område er stærkt nødlidende. Det nævnes blandt andet at ca. 23 % af alle børn i Grønland, er udsat for aktivt eller passivt omsorgssvigt i større eller mindre grad.

Det er bl.a. de børn der har det sværest, dem der er anbragt uden for hjemmet, der ikke får den hjælp de har krav på. Der skal f.eks. laves en handleplan for disse børn, men det er i mange tilfælde ikke sket.

Der har siden 2003, været et lovkrav at der skulle være en handleplan.  sos-kom har derfor bedt direktoratet for sociale anliggender, om at fremlægge dokumentation for at det er sket.

Det har direktoratet ikke været i stand til, det fremgår af svaret at, citat “Det er departementets opfattelse at der ikke har været fejlfri overholdelse af lovgivningen, og derfor er der igangsat initiativer til at imødekomme dette problem,” citat slut. Sagt på en anden måde, sociallovgivningen er overtrådt og departementet kan ikke dokumentere, at loven overhovedet har været overholdt de seneste 13 år.

Socialrådgivernes forening, Niisip har tidligere givet disse skriftlige svar til sos-kom.dk, om bl.a. det faktum at Grønland ikke overholder loven.

sos-kom.dk; Hvad betyder den konstatering, for jeres medlemmers daglige arbejde? “Frustration, frustration og magtesløshed. Men med klart ønske om at vi bliver hørt i vores ”råb”. Mange forhold er afgørende for at arbejdsforhold og andre vigtige ting i socialarbejde forbedres. Det handler først og fremmest om at der skal være klart og retningsgivende vejledning om sagstal, samt at der ansættes antal rette ressourcer på hele socialområdet, på tværs af hele borgerrelaterede arbejdsområde. At der handles og der bevilges fra politikernes side. At der afsættes midler til at rette ressourcer tilføres. Samt og ikke mindst at socialrådgiverne og andre medarbejdere løbende opkvalificeres til at klare de mange udfordringer, som samfundet i Grønland gennemgår nu”, lyder svaret fra Socialrådgiverforeningen.

Medarbejdere der ikke kan læse eller forstå lovgivningen

At Grønland er et land med enorme sociale problemer, er hævet over enhver tvivl. Der er desværre stor mangel på kompetent og uddannet personale. Det fremgår af strateginotatet, at der endda er medarbejdere der hverken kan læse eller forstå sociallovgivningen.

Sådan står der i notatet;

De kommunale sagsbehandlere er ofte ikke uddannede socialrådgivere, og mangler derfor ofte de faglige kvalifikationer til, at læse og forstå lovgivningen, og der findes ikke den nødvendige faglige støtte og vejledning for sagsbehandlerne. “

Notatets klare konklusioner kommer ikke bag på socialpædagogernes forening, N.P.K., der har ca. 420 medlemmer, der dagligt arbejder med børn og unge. Allerede i år 2000, altså for 16 år siden, råbte N.P.K. op om de massive problemer med omsorgssvigtede børn. Men ifølge formanden, er der ikke sket meget de seneste 16 år.

–  Omkring de sociale problemer, så er der ikke sket det store de senere år. Der bliver snakket meget, men der er ikke mange der gør noget ved det. Det er fint at man bygger flere institutioner, væresteder, osv., men der mangler uddannede folk, bl.a. pædagoger, siger formand Naussúnguaq Bisgaard.

Notatet taler også om et for lavt fagligt niveau, alt for få uddannede medarbejdere med for mange sager, og dårlig prioritering og organisering af arbejdet på socialområdet.

– Der er frustrationer omkring dette arbejde, bl.a. samarbejdet mellem pædagoger og socialrådgivere, er svært. Alting her i Grønland går langsomt, der er personalemangel alle steder. Der er desuden stor udskiftning hos pædagogerne og socialrådgiverne, siger Naussúnguaq Bisgaard.

Hun opfordrer direkte de grønlandske politikere, til at bede om hjælp, for at få løst landets enorme sociale problemer.

– Det er ikke realistisk at problemerne bliver løst i mange år fremover, det er jo børn og unge vi taler om, og når man ikke har personale, kan man jo ikke løse problemerne. Jeg undrer mig over at man ikke vil modtage hjælp. Politikerne har erkendt at der er massivt omsorgssvigt, så hvorfor beder man ikke om hjælp, spørger Naussúnguaq Bisgaard.

sos-kom.dk ville, på baggrund af den meget alvorlige sag, og den generelle sociale situation der beskrives i bl.a. notatet, meget gerne have haft et interview med landsstyremedlem, Martha Lund Olsen. Det er desværre ikke lykkedes, begrundelsen fra departementet, lyder sådan her; “Det er desværre meget svært at finde tid til det ønskede interview pga. hektisk mødekalender pga. Forårssamlingen og hvad dertilhører.”

sos-kom.dk er på vej med flere artikler, på baggrund af denne sag.

Her er linket til strateginotatet; http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Strateginotat%20for%20sagsbehandling%20p%C3%A5%20b%C3%B8rne-%20og%20ungeomr%C3%A5det%20-%20DK.pdf

Polar Seafood skaber vækst i Grønland

Man kan godt tjene penge i Grønland, og samtidig sørge for vækst, både i lommerne hos borgerne og i den slunkne statskasse. Det må være konklusionen, efter Polar Seafood’s rekordoverskud, i regnskabsåret 2015.

Nøgletallene er store for koncernen, der tilsyneladende bare vokser og vokser. En omsætning på knap tre milliarder kroner, og et solidt overskud på 335 millioner kroner før skat.

“Som grønlandsk virksomhed er et af vores succeskriterier at bidrage til det samfund, vi er en del af. Derfor er vi glade for at kunne præstere 316 millioner kroner i direkte skatter og afgifter. Hertil kommer de mange afledte indtægter til samfundet gennem fx leverandører og vores medarbejderes købekraft”, siger bestyrelsesformand Henrik Leth.

Koncernen skabte sidste år 97 nye arbejdspladser i Grønland, mens beskæftigelsen er den samme i selskabets udenlandske aktiviteter. Bestyrelsesformanden sender samtidig en tak til de ansatte, for indsatsen i det forgangne år.

“Vi er særdeles godt tilfredse med årets resultat, som vi først og fremmest kan takke vores dygtige medarbejdere for. Det kan lyde som en kliche, men det er ikke mindst evnen til at levere kvalitet og manøvrere hurtigt og fleksibelt i et turbulent marked, der gør forskellen på succes og middelmådighed. Og det kan vores medarbejdere levere, både på havet i Grønland, Canada, Rusland og Norge, på fabrikkerne i Grønland, Danmark, Norge og Rusland, i administrationerne og i vores internationale salgsorganisation”, siger Henrik Leth.

Polar Seafood vil have stabilitet

Polar Seafood har nu en solid egenkapital, på godt 1,2 milliarder kroner, med en overskudsgrad på 11,6 procent. Også indhandlingspriserne er steget, og koncernens samlede udgifter til køb af råvarer i Grønland steg med 114 mio. kroner til 431 mio., hvilket er en stigning på 36%. Men på trods af de flotte tal, vil bestyrelsesformanden have stabilitet og gode rammebetingelser, for erhvervslivet.

“Det er erhvervslivet, der skal skabe den vækst i samfundet, som der mere end nogensinde er brug for. I al beskedenhed er Polar Seafood et godt eksempel på en sund og veldrevet privat virksomhed, som der heldigvis er flere af i Grønland inden for forskellige brancher. Men skal vores resultater fortsætte, kræver det stabile og forudsigelige rammebetingelser, der stimulerer investeringslysten. Det modsatte er gift for erhvervslivets muligheder for at skabe den fremgang, som vi alle ønsker”, siger Henrik Leth.

 

Grønlands Erhverv; Kolossalt værditab for Grønland

GE 's direktør Brian Buus Pedersen
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen

Direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen er ikke glad for de seneste tal fra Grønlands Statistik. De viser at udvandringen fra Grønland er massiv og at der hvert år er mennesker der forlader Grønland.

“Det er et kolossalt værdi tab for hele Grønland, både menneskeligt og økonomisk. Det betyder noget for udviklingen af vores land, for det bliver jo endnu sværere at nå vores mål. For nu skal vi jo importere endnu mere arbejdskraft udefra”, siger Brian Buus Pedersen.

Her på websitet kan du læse om Michael Egede Jensen og hans familie der flyttede til Danmark i 2015, ligesom så mange andre. Befolkningstallet i Grønland er fra 2016, sammenlignet med 2015, faldet med 137 personer. Der bor nu 55.847 personer i Grønland, det laveste antal i tyve år. Grønlands Statistik, der har lavet en fremskrivning frem til 2040, har beregnet at den tendens fortsætter, altså at der for hvert år bliver færre og færre borgere.

Direkte adspurgt om hvor alvorlig udvandringen er for Grønland på en skala fra 1-10, siger GE-direktøren; “Vi er i den øverste ende”.

Men når man ser på den reelle nettoudvandring fra Grønland, bliver tallene sat i relief. I gennemsnit er der, siden 1993, nettoudvandret 405 personer pr. år. Alene sidste år udvandrede 2.691 altså 505 flere, end der indvandrede.
Når folketallet kun faldt med 137 personer, skyldes det, at der fødes flere end der dør. Udvandringen fra Grønland er altså stor, set i forhold til befolkningens størrelse og den tendens forventes at fortsætte i mange år fremover.

“Det betyder jo at vi får en negativ samfundsudvikling, men vi skulle jo gøre det endnu mere attraktivt at have et liv i Grønland. Mange familier er optaget af kvaliteten i uddannelsessystemet, især i folkeskolen. Den kvalitet skal løftes og vi skal samtidig have skabt gode jobs i Grønland”, siger GE’s direktør.

Han kigger bl.a. på det politiske system og efterlyser handling.

“Der skal komme en politisk erkendelse af, at vi skal fra tale til handling, for der bliver ikke handlet hurtigt og målrettet nok. Alle taler om det, men for få gør nok, eller gør noget effektivt”, siger Brian Buus Pedersen.