Mælkebøtten hjælper – men hvad med bagefter?

Børn der har været på Mælkebøtten, er meget glade for opholdet. Det er den opmuntrende del af konklusionen, i en rapport udgivet af SFI, Det Nationale Forskningscenter For Velfærd. Rapporten hedder “3-5 år efter ophold i Mælkebøtten”, og er en opfølgning af 26 børn og unge, der har boet en periode i Børne- og Ungehuset Mælkebøttens døgnafdeling, og som herefter er blevet anbragt. 5 af de 26 børn er nu fyldt 18 år, og alle børn er blevet interviewet om deres ophold og tanker

“Børnene husker det som noget positivt at bo i Mælkebøtten, der var et voksent menneske de kunne tale med. De siger f.eks. “jeg fik en ven mens jeg boede i Mælkebøtten”, det er jo meget positivt. For de har ikke haft venner inden de flyttede ind, de har været uden for fællesskabet. Der er stadig 5-6 børn, der ikke har et fællesskab, men resten har tilknytning til et fællesskab. Det tyder på, at de har fået nogle ressourcer på Mælkebøtten som kan give dem et lidt bedre liv,” siger seniorforsker Else Christensen, fra SFI.

Lederen af Mælkebøtten, Kirsten Ørgaard, er naturligvis tilfreds med rapporten, der viser at børnene opfatter opholdet som noget positivt, i en barndom der har været præget af problemer.

“For det første giver undersøgelsen informationer om at den indsats vi tilrettelægger og gennemfører overfor og sammen med børnene rent faktisk virker, når de bor i Mælkebøtten. Og så er det vigtigt at blive klogere, inden for arbejdet med udsatte børn og unge”, siger Kirsten Ørgaard.

Der mangler opfølgning til børnene

Mindre positivt er det at børnene, på trods af opholdet i Mælkebøtten, stadig har det svært når de forlader stedet. Seniorforsker Else Christensen nævner blandt andet en form for mentorordning, som en mulighed når børnene forlader Mælkebøtten. For selvom nogle børn har fået redskaber til at klare sig lidt bedre, er der en del af dem, der stadig har det meget svært.

“De får f.eks. ingen  uddannelse, og i pigernes tilfælde risikerer de, i en tidlig alder at få børn. De her børn, lever i enklaver i udkanten af samfundet. Ni af børnene, der har forladt Mælkebøtten, havde afsluttet folkeskolen, og to af dem begyndt på en uddannelse. Det betyder så, at det er der syv af dem der ikke er. De har heller ikke noget job og heller ikke planer om hverken job eller uddannelse”, siger Else Christensen.

Netop det at en del af børnene, ikke er i stand til at klare sig selv og skabe rammerne for en bedre fremtid, får Kirsten Ørgaard til at reagere.

“Nu er det ikke alle børn og unge der ikke har fået den fornødne støtte – men jeg kunne godt have ønsket et mere stabilt netværk, for de unge der gennem undersøgelsen er blevet 18 år. For så er tendensen at så slipper kommunerne dem, og det er mange unge slet ikke modne til. Mange har ikke, ligesom andre unge, en vennekreds og en stabil familie at læne sig op af. Derfor er det ønskeligt med efterværn, og udslusningstilbud til disse sårbare unge”, siger Kirsten Ørgaard.

Hun tilføjer, at Mælkebøtten har taget konsekvensen af, at børnene har massive emotionelle vanskeligheder. Mælkebøttecentret har derfor etableret Mælkebøttecentrets psykologrådgivning, og har p.t. 2 psykologer ansat.

Link til rapporten fra SFI; http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=5884&PID=9267

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *