Brian Buus Pedersen, GE

Grønlands Erhverv; Kolossalt værditab for Grønland

GE 's direktør Brian Buus Pedersen
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen

Direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen er ikke glad for de seneste tal fra Grønlands Statistik. De viser at udvandringen fra Grønland er massiv og at der hvert år er mennesker der forlader Grønland.

“Det er et kolossalt værdi tab for hele Grønland, både menneskeligt og økonomisk. Det betyder noget for udviklingen af vores land, for det bliver jo endnu sværere at nå vores mål. For nu skal vi jo importere endnu mere arbejdskraft udefra”, siger Brian Buus Pedersen.

Her på websitet kan du læse om Michael Egede Jensen og hans familie der flyttede til Danmark i 2015, ligesom så mange andre. Befolkningstallet i Grønland er fra 2016, sammenlignet med 2015, faldet med 137 personer. Der bor nu 55.847 personer i Grønland, det laveste antal i tyve år. Grønlands Statistik, der har lavet en fremskrivning frem til 2040, har beregnet at den tendens fortsætter, altså at der for hvert år bliver færre og færre borgere.

Direkte adspurgt om hvor alvorlig udvandringen er for Grønland på en skala fra 1-10, siger GE-direktøren; “Vi er i den øverste ende”.

Men når man ser på den reelle nettoudvandring fra Grønland, bliver tallene sat i relief. I gennemsnit er der, siden 1993, nettoudvandret 405 personer pr. år. Alene sidste år udvandrede 2.691 altså 505 flere, end der indvandrede.
Når folketallet kun faldt med 137 personer, skyldes det, at der fødes flere end der dør. Udvandringen fra Grønland er altså stor, set i forhold til befolkningens størrelse og den tendens forventes at fortsætte i mange år fremover.

“Det betyder jo at vi får en negativ samfundsudvikling, men vi skulle jo gøre det endnu mere attraktivt at have et liv i Grønland. Mange familier er optaget af kvaliteten i uddannelsessystemet, især i folkeskolen. Den kvalitet skal løftes og vi skal samtidig have skabt gode jobs i Grønland”, siger GE’s direktør.

Han kigger bl.a. på det politiske system og efterlyser handling.

“Der skal komme en politisk erkendelse af, at vi skal fra tale til handling, for der bliver ikke handlet hurtigt og målrettet nok. Alle taler om det, men for få gør nok, eller gør noget effektivt”, siger Brian Buus Pedersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *