CSR – erhvervslivets hjælp til samfundet

Det er ikke så let at udtale, corporate social responsibility, i daglig tale blot forkortet CSR. Men det er til gengæld blevet et fænomen, der er blevet en realitet i mange virksomheder over hele verden. Det handler ganske enkelt om virksomheders samfundsansvar, eller sociale ansvar om man vil.

Det kan i virkeligheden handle om næsten alt mellem himmel og jord, men ofte bruges eksempler som at tage miljømæssige hensyn, socialt ansvar, eller sågar menneskerettigheder. I Grønland handler det ofte om, at virksomheder tager et socialt ansvar, og det er naturligt med det sociale billede der tegner sig i landet. Børn der ikke får den hjælp de skal have, og et socialt system der reelt har opgivet, at gøre noget ved de mange sagsbunker der hober sig op på socialkontorerne.

Her kan det grønlandske erhvervsliv gøre en stor forskel – og det gør de!

Både grønlandske og danske virksomheder og fonde støtter og bakker op om tiltag i Grønland, såvel økonomisk som ved hjælp af f.eks. ulønnet frivilligt arbejde. Eksemplerne er mange, men virksomheder og organisationer i Grønland har
ikke tradition for at tale om hvor meget man gør for andre, så derfor er der meget CSR der er skjult. Det er heller ikke muligt, at sætte tal på hvor meget virksomheder og organisationer giver i form af CSR. Man kan naturligvis altid se på donerede beløb fra en organisation. Men det er straks sværere at sætte beløb på f.eks. hvor meget frivilligt arbejde, doneret af grønlandske virksomheder, betyder for det grønlandske samfund.

Men et kvalificeret gæt, baseret på www.sos-kom’s oplysninger, må være at man efterhånden er oppe i et trecifret årligt millionbeløb, tilbage til Grønland. Det gives som nævnt både i direkte tilskud, men også via arbejdsmæssige donationer, noget synligt, andet knap så synligt. Det handler både om, at ansætte mennesker med særlige udfordringer, at støtte f.eks. Mælkebøtten og at give medarbejdere tid til at arbejde uden for den virksomhed, hvor man er ansat.

Man kan vælge at anskue dette, fra i hvert fald tre indlysende perspektiver. Hvorfor er det nødvendigt med CSR i Grønland i dag? Hvem giver CSR og hvorfor gør de det? Og hvad betyder det, at de gør det?
Det første svar er givet, med et socialt system, der på flere væsentlige områder er brudt sammen. De næste to spørgsmål, er der næsten aldrig nogen der beskæftiger sig med, men disse artikler er et forsøg på at gøre netop det.

Naturligvis har virksomheder også en kommerciel interesse, i at fremstå som som dem der gør en ekstra indsats. Det er der ikke noget odiøst i.

Jens Møller, sos-kom.dk
Jens Møller, sos-kom.

Men et lands erhvervsliv, i dette tilfælde Grønland, må altid finde sig i kritiske spørgsmål fra pressen, og tage kritik når den er berettiget. Men der er også undtagelser, for det CSR arbejde, eller sociale arbejde om man vil, som grønlandske erhvervsvirksomheder i dag udfører, er ganske enkelt imponerende.

Måske var det på tide, at også de politikere der ofte stiller spørgsmålstegn ved hvad erhvervslivet nu foretager sig, for en gangs skyld gjorde noget andet. Nemlig at kippe med hatten og anerkende den enorme sociale indsats, som virksomheder i dag udfører i Grønland. Og i modsætning til flere af de sociale tiltag fra Selvstyret, ser det endda ud til at virke.

Måske kunne grønlandske politikere, oven i købet lære noget af erhvervslivet. Men det ville kræve, at man erkendte de faktiske sociale forhold i landet, og det er meget svært for politikerne at nå dertil. Det andet ville være, at man dermed anerkendte den enorme indsats, som grønlandske virksomheder og organisationer hver dag yder – og det er sikkert mindst lige så svært.

Under alle omstændigheder, så er der grund til at have de store roser fremme i forhold til erhvervslivet. Deres indsats omkring CSR kan næppe overvurderes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *