Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland

Erhvervslivet løser store samfundsopgaver

Grønlandske virksomheder og organisationer har i stigende grad fokus på CSR, corporate social responsibility, ”virksomhedernes samfundsansvar”. Og det giver god mening i et samfund hvor bl.a. socialsystemet er slået helt ud af kurs. Selvom mange virksomheder ikke har en officiel CSR strategi, har man i mange år hjulpet medarbejdere, deres familier eller det omgivende samfund. Det giver god mening, både af hensyn til virksomheden selv, men også i forhold til det lokalsamfund man er en del af. Hvad enten det er i en bygd, en by, eller i hovedstaden Nuuk.

Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland
Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland

–             De grønlandske virksomheder har fået koncepter for CSR på plads, indenfor de seneste 6 år. Men de har i virksomheden haft CSR i mange år, men bare ikke kaldt det CSR. Eksempelvis har virksomheder i mange byer og bygder, taget hånd om deres medarbejdere i mange år og skabt et rummeligt arbejdsmarked. Nu er det så på plads som et koncept i mange virksomheder, det betyder at de kan arbejde langt mere strategisk og i øvrigt arbejde med CSR indenfor flere områder, siger Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland.

Dermed har grønlandske virksomheder igennem en del år løst store samfundsopgaver, der hvor det grønlandske samfund reelt har givet op. Eller hvor de vedtagne tiltag ikke rækker, eller ikke bliver ført ud i livet. Grønlands Erhvervs, GE, var med til at stifte CSR Greenland i 2010, og yder et pænt økonomisk bidrag til CSR. Men Brian Buus Pedersen, direktør i GE, håber ikke at politikerne nu skal til at lovregulere CSR i Grønland.

Brian Buus Pedersen, GE
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen

–          CSR skal komme fra virksomhederne selv og i et samarbejde med andre. Så jeg tror ikke på lovgivning og detailregulering. Men der er ingen tvivl om, at CSR er kommet for at blive. For det vil få en voksende betydning for virksomhederne, medarbejderne, kunderne ogsamspillet mellem erhvervslivet og det omgivende samfund, siger Brian Buus Pedersen.

Mange effekter af CSR i virksomheder

CSR er, groft sagt, en overordnet ramme for virksomheder og organisationer. Man kan fylde rammen med forskellige tiltag, derfor er det da også vidt forskelligt hvad virksomhederne vælger at prioritere. Kalaaallit Nunaani Brugseni, Brugsen, har flere indsatsområder, her indgår både miljø, sundhed og uddannelse. Hos dagligvarekonkurrenterne Pisiffik tager man hånd om mennesker med særlige behov, f.eks. døve og autister. I Grønlandsbanken holder man f.eks. kurser og oplæg for både unge og ældre, der giver en bedre økonomisk forståelse. Variationen af CSR er altså bred i Grønland, noget der glæder GE’s direktør Brian Buus Pedersen.

–          CSR kan f.eks. handle om hvordan virksomhederne samarbejder med myndighederne om uddannelse og beskæftigelse. Hver part byder ind med de ressourcer, som hver især råder over. Der er stærke fælles interesser, for hvis vores virksomheder f.eks. ikke kan skaffe folk, fordi de ikke møder på arbejde, bryder virksomhederne sammen. Det betyder at samfundets sociale udgifter og problemer vokser, siger Brian Buus Pedersen.

Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland hæfter sig også ved den sociale og samfundsmæssige værdi, for virksomhedernes arbejde med CSR.

–          Det handler om at skabe en fælles værdi for samfundet og virksomheden. At en virksomhed kan være med til at bidrage positivt til omgivelserne og samtidig skabe intern værdi, siger Lotte Frank Kirkegaard.

Det er umuligt at sætte beløb på hvor meget virksomheder og organisationer, giver tilbage til det grønlandske samfund. Men sos-kom.dk gør alligevel et forsøg, baseret på en større research. Et kvalificeret bud er, at det løber op i et trecifret årligt millionbeløb. Men uanset beløbet, er Brian Buus Pedersen sikker på CSR arbejde, og effekten af det, vil blive forstærket over de kommende år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *