Brugsen satser på at de unge bliver hjulpet godt igennem deres uddannelse.

En stor hjælpende hånd

Grønlandske virksomheder yder en kæmpe indsats, når det handler om at tage et samfundsansvar.  Den indsats kan ses i mange virksomheder og organisationer, store såvel som små. Indsatsen kan måles på flere måde, både fra virksomhedens og samfundets side. Men den er især værdifuld, for de personer i Grønland, der via en effektiv CSR politik får en plads på det arbejdsmarked, de ellers ikke ville kunne komme ind på. Pisiffik er en af de virksomheder, der har plads til mennesker, der skal have en hjælpende hånd.

–          Vi har en del mennesker ansat på specielle vilkår, det kan f.eks. være døve, autister eller sygdomsramte. Vi har en autist som arbejder hos os, da han startede kiggede han ned i jorden og kunne ikke hilse. Men hos os er han blomstret op, nu går han selv alene rundt i huset, hilser på alle og tager selv initiativ. Han havde et behov for at få en chance, og nu er han en succeshistorie, siger PA Lena Lauridsen fra Pisiffik, hun er personlig assistent for den administrerende direktør.

Pisiffik gør meget ud af arbejdet med de personer, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet

På billedet er det Arqioq Daorana, sammen med souschef Súsana Poulsen. Arqioq har en knoglesygdom der gør at han ikke kan varetage en normal stilling. Han har været ansat i Pisiffik i tre år, og arbejder ca. 20 timer om ugen.

Men Pisiffik står ikke alene, også andre virksomheder er med på ”CSR vognen”, der kører i rask tempo hen over Grønland. I GrønlandsBANKEN, er det bl.a. finansiel forståelse det handler om. Banken vil nemlig sikre, at både yngre og ældre grønlændere forstår de fundamentale principper omkring økonomi, både for kundernes, men også for bankens egen skyld.

–          Det gør vi både overfor de daglige kunder, men også dem der ikke normalt kommer i banken. Hvis der f.eks. ikke betales husleje, tager vi fat i dem, så vi kan rådgive dem, siger administrationsdirektør Carsten Pedersen fra GrønlandsBANKEN.

Men GrønlandsBanken er også klar over, at det ikke kun er brandslukning der er vejen frem. Derfor gør banken en ekstraordinær indsats for at nå især de yngre grønlændere.

–          Vi kommer ind på skolerne, især i de større klasser. Her kan vi hjælpe dem med at lægge budget, uanset om de bor hjemme eller skal flytte hjemmefra. Vi er også inde på andre uddannelser, for at hjælpe med rådgivning, siger Carsten Pedersen.

Ud over den indsats, har banken udviklet spillet Qassit (www.qassit.gl), som man kan spille online, eller downloade. Det er udviklet sammen med bl.a. Inerisaavik og kan bruges af både unge, lærere og undervisere.

Brugsen vil fastholde de unge

Brugsen har delt deres CSR indsats op i fire temaer, et af dem er uddannelse. Her er der blandt andet fokus på at højne kompetencen hos de unge der ansættes i Brugsen. Men det er ikke kun de formelle kompetencer, der ses på ved en ansættelse hos Kalaaallit Nunaanni Brugseni.

–          Hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde de dygtigste elever, skal vi vælge de rigtige. Derfor snakker vi med alle ansøgere for at rekruttere de rigtige personer. Men det er ikke altid karakterer vi kigger på ved samtaler, for der skal være plads til alle, lyder det fra kommunikationsmedarbejder Irene Jeppson.

Brugsen satser på at de unge bliver hjulpet godt igennem deres uddannelse.

Elevsamling i Brugsen

Og Irene Jeppson er ikke i tvivl om, at det giver både Brugsen og samfundet en fordel, når unge klarer sig godt, og får en uddannelse.

–          Det at have unge der klarer sig, giver alle i Brugseni en stolthed over at vi kan bidrage. For vi har jo en interesse i, at have et samfund der kører og hvor vi kan uddanne de unge mennesker, siger Irene Jeppson.

Det er svært at måle hvor meget grønlandske virksomheder og organisationer giver tilbage til det grønlandske samfund, når det handler om CSR. Men ud fra den research sos-kom.dk har lavet, løber det formodentlig op i et trecifret millionbeløb. I GrønlandsBANKEN gør man alligevel et forsøg på at sætte et mål for hvad CSR skal koste.

–          Vi har et mål om at en procent af vores samlede arbejdstid er CSR relateret og vi registrerer løbende vores CSR timer, siger Carsten Pedersen fra GrønlandsBANKEN.

Hos Pisiffik følger man et tema som CSR Greenland har, nemlig dem som har et særligt behov, altså f.eks. autister og døve. For ifølge Lena Lauridsen har detailbranchen en unik mulighed for at gøre noget for denne gruppe, fordi det kan være svært at blive accepteret på f.eks. en byggeplads, hvor man skal være mange timer. I Pisiffik kan man ansætte personer, med et forskelligt antal timer.

–          Vores succesrate er at de kan holde på et job, og vi kan konstatere at vi har mange af disse personer dem, i rigtig mange år. For en del af de ansatte, giver det rigtig god mening bare at have et job i få timer hver uge, siger Lena Lauridsen fra Pisiffik.

 

 

4 tanker om “En stor hjælpende hånd”

  1. God artikel, Jens. Dejligt at der bliver sat fokus på dette område. Det er helt unikt at de grønlandske virksomheder er så engageret i CSR.
    Har du kontaktet CSR Greenland, så de er med til at sprede din blog?

    1. Tak for det – og ja jeg fortsætter.
      sos-kom.dk er jo ikke en traditionel nyhedsblog – men lægger noget ud, når jeg har lavet research.
      Gerne f.eks. en stribe artikler, når jg har “samlet” lidt sammen.

      Vh. Jens

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *