Erhvervslivet hjælper Mælkebøtten

CSR, virksomhedernes sociale ansvar, er ikke bare varm luft over indlandsisen, men i høj grad bidrag til det grønlandske samfund. Både de økonomiske, de arbejdsmæssige og alt det frivillige arbejde, der foregår rundt omkring i det grønlandske samfund. Et af de steder der nyder godt af donationer og frivilligt arbejde, via virksomhedernes CSR politik, er Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk. Det grønlandske erhvervsliv var med helt fra begyndelsen og det kom Mælkebøtten til gode.

  • Da vi skulle bygge Mælkebøtten, brugte vores erhvervsliv deres netværk til danske virksomheder. De gav gratis materiale, RAL sejlede det gratis op og Svend Junge sørgede for at det hele blev transporteret, da det kom til Grønland. Det kostede to millioner kroner at bygge hele huset og alle midler er indsamlet via donationer. I dag er det sådan, at det reelt kun er driften, der bliver betalt via takstbetaling, alt andet bliver hentet med støtte fra virksomheder, fonde og organisationer, siger lederen af Mælkebøtten, Kirsten Ørgaard.
Mælkebøtten i Nuuk
Mælkebøtten i Nuuk

Også i dag, er støtten til Mælkebøtten, fra både dansk og grønlandsk erhvervsliv, intakt. De grønlandske erhvervsvirksomheders fokus på CSR strategier, hjælper nemlig Mælkebøtten. En af de virksomheder bakker op om Mælkebøtten er GrønlandsBANKEN, der bl.a. støtter ved at have en medarbejder laver mad, og den pågældende medarbejders tid er betalt af banken. Også andre virksomheder er aktive, når det gælder arbejdet omkring Mælkebøtten.

  • F. eks. har Greenland Contractors i en årrække, doneret penge til børnenes ferie. Når vi hvert år har juletræsfest for knap 100 børn, får vi doneret maden forskellige steder fra og køkkenpersonalet på Hotel Hans Egede tilbereder maden til os. Vi modtager også donationer til julegaver til børnene, siger Kirsten Ørgaard.

Stigende interesse for at hjælpe

 CSR har været en del af erhvervslivets måde at arbejde på, gennem de senere år. Både når det gælder stor og små virksomheder, og det har bl.a. Mælkebøtten nydt godt af. Man behøver heller ikke at have læst ret mange rapporter eller artikler, for at konstatere, at det sociale system i Grønland har kæmpe store problemer. Men GE’s direktør, Brian Buus Pedersen, advarer imod at opfatte virksomhedernes CSR som en alternativ socialpolitik.

Brian Buus Pedersen, GE
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen
  • CSR handler om skabelse af fælles værdi for virksomheden og samfundet. CSR handler derfor ikke om, at virksomhederne skal erstatte f.eks. myndighedernes sociale arbejde eller miljøindsats. Men der er en gensidighed, som for virksomhederne betyder at grænsen mellem forretning og CSR flyder. Det er en sammenkogt ret, med mange ingredienser. En god CSR tager oftest udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling, som virksomheden har en interesse i at være med til at løse, siger Brian Buus Pedersen.

Den strategi betyder, at en lang række opgaver, bl.a. på det sociale område i dag bliver løst med støtte fra erhvervslivet. Hvad enten vi taler om direkte donationer, frivilligt arbejde eller en gratis ydelse fra en virksomheds side.

  • Vi har, i det hele taget, haft et meget fremsynets erhvervsliv og vi var ikke blevet etableret, hvis vi ikke havde fået støtte fra både grønlandsk og dansk erhvervsliv, siger Kirsten Ørgaard.

Mælkebøttens synlighed, og de resultater der er opnået har muligvis også haft en gavnlig effekt på andre projekter i Grønland, støtte af erhvervslivet.

Kirsten Ørgaard, leder af Mælkebøtten
Kirsten Ørgaard, leder af Mælkebøtten
  • Mælkebøtten har måske også været et eksempel på, at det nytter at gøre noget, og at man kan gøre en forskel. Det har nok animeret til at f.eks. erhvervslivet også kan give penge og støtte til andre projekter end Mælkebøtten, siger Kirsten Ørgaard.

 

 

 

Men hun understreger, at man ikke kan hvile på laurbærrene, for i dag handler det også om at synliggøre Mælkebøtten, blandt andet gennem foredrag i Danmark.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *