Erhvervslivet hjælper Mælkebøtten

CSR, virksomhedernes sociale ansvar, er ikke bare varm luft over indlandsisen, men i høj grad bidrag til det grønlandske samfund. Både de økonomiske, de arbejdsmæssige og alt det frivillige arbejde, der foregår rundt omkring i det grønlandske samfund. Et af de steder der nyder godt af donationer og frivilligt arbejde, via virksomhedernes CSR politik, er Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i Nuuk. Det grønlandske erhvervsliv var med helt fra begyndelsen og det kom Mælkebøtten til gode.

  • Da vi skulle bygge Mælkebøtten, brugte vores erhvervsliv deres netværk til danske virksomheder. De gav gratis materiale, RAL sejlede det gratis op og Svend Junge sørgede for at det hele blev transporteret, da det kom til Grønland. Det kostede to millioner kroner at bygge hele huset og alle midler er indsamlet via donationer. I dag er det sådan, at det reelt kun er driften, der bliver betalt via takstbetaling, alt andet bliver hentet med støtte fra virksomheder, fonde og organisationer, siger lederen af Mælkebøtten, Kirsten Ørgaard.
Mælkebøtten i Nuuk
Mælkebøtten i Nuuk

Også i dag, er støtten til Mælkebøtten, fra både dansk og grønlandsk erhvervsliv, intakt. De grønlandske erhvervsvirksomheders fokus på CSR strategier, hjælper nemlig Mælkebøtten. En af de virksomheder bakker op om Mælkebøtten er GrønlandsBANKEN, der bl.a. støtter ved at have en medarbejder laver mad, og den pågældende medarbejders tid er betalt af banken. Også andre virksomheder er aktive, når det gælder arbejdet omkring Mælkebøtten.

  • F. eks. har Greenland Contractors i en årrække, doneret penge til børnenes ferie. Når vi hvert år har juletræsfest for knap 100 børn, får vi doneret maden forskellige steder fra og køkkenpersonalet på Hotel Hans Egede tilbereder maden til os. Vi modtager også donationer til julegaver til børnene, siger Kirsten Ørgaard.

Stigende interesse for at hjælpe

 CSR har været en del af erhvervslivets måde at arbejde på, gennem de senere år. Både når det gælder stor og små virksomheder, og det har bl.a. Mælkebøtten nydt godt af. Man behøver heller ikke at have læst ret mange rapporter eller artikler, for at konstatere, at det sociale system i Grønland har kæmpe store problemer. Men GE’s direktør, Brian Buus Pedersen, advarer imod at opfatte virksomhedernes CSR som en alternativ socialpolitik.

Brian Buus Pedersen, GE
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen
  • CSR handler om skabelse af fælles værdi for virksomheden og samfundet. CSR handler derfor ikke om, at virksomhederne skal erstatte f.eks. myndighedernes sociale arbejde eller miljøindsats. Men der er en gensidighed, som for virksomhederne betyder at grænsen mellem forretning og CSR flyder. Det er en sammenkogt ret, med mange ingredienser. En god CSR tager oftest udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling, som virksomheden har en interesse i at være med til at løse, siger Brian Buus Pedersen.

Den strategi betyder, at en lang række opgaver, bl.a. på det sociale område i dag bliver løst med støtte fra erhvervslivet. Hvad enten vi taler om direkte donationer, frivilligt arbejde eller en gratis ydelse fra en virksomheds side.

  • Vi har, i det hele taget, haft et meget fremsynets erhvervsliv og vi var ikke blevet etableret, hvis vi ikke havde fået støtte fra både grønlandsk og dansk erhvervsliv, siger Kirsten Ørgaard.

Mælkebøttens synlighed, og de resultater der er opnået har muligvis også haft en gavnlig effekt på andre projekter i Grønland, støtte af erhvervslivet.

Kirsten Ørgaard, leder af Mælkebøtten
Kirsten Ørgaard, leder af Mælkebøtten
  • Mælkebøtten har måske også været et eksempel på, at det nytter at gøre noget, og at man kan gøre en forskel. Det har nok animeret til at f.eks. erhvervslivet også kan give penge og støtte til andre projekter end Mælkebøtten, siger Kirsten Ørgaard.

 

 

 

Men hun understreger, at man ikke kan hvile på laurbærrene, for i dag handler det også om at synliggøre Mælkebøtten, blandt andet gennem foredrag i Danmark.

 

 

En stor hjælpende hånd

Grønlandske virksomheder yder en kæmpe indsats, når det handler om at tage et samfundsansvar.  Den indsats kan ses i mange virksomheder og organisationer, store såvel som små. Indsatsen kan måles på flere måde, både fra virksomhedens og samfundets side. Men den er især værdifuld, for de personer i Grønland, der via en effektiv CSR politik får en plads på det arbejdsmarked, de ellers ikke ville kunne komme ind på. Pisiffik er en af de virksomheder, der har plads til mennesker, der skal have en hjælpende hånd.

–          Vi har en del mennesker ansat på specielle vilkår, det kan f.eks. være døve, autister eller sygdomsramte. Vi har en autist som arbejder hos os, da han startede kiggede han ned i jorden og kunne ikke hilse. Men hos os er han blomstret op, nu går han selv alene rundt i huset, hilser på alle og tager selv initiativ. Han havde et behov for at få en chance, og nu er han en succeshistorie, siger PA Lena Lauridsen fra Pisiffik, hun er personlig assistent for den administrerende direktør.

Pisiffik gør meget ud af arbejdet med de personer, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet

På billedet er det Arqioq Daorana, sammen med souschef Súsana Poulsen. Arqioq har en knoglesygdom der gør at han ikke kan varetage en normal stilling. Han har været ansat i Pisiffik i tre år, og arbejder ca. 20 timer om ugen.

Men Pisiffik står ikke alene, også andre virksomheder er med på ”CSR vognen”, der kører i rask tempo hen over Grønland. I GrønlandsBANKEN, er det bl.a. finansiel forståelse det handler om. Banken vil nemlig sikre, at både yngre og ældre grønlændere forstår de fundamentale principper omkring økonomi, både for kundernes, men også for bankens egen skyld.

–          Det gør vi både overfor de daglige kunder, men også dem der ikke normalt kommer i banken. Hvis der f.eks. ikke betales husleje, tager vi fat i dem, så vi kan rådgive dem, siger administrationsdirektør Carsten Pedersen fra GrønlandsBANKEN.

Men GrønlandsBanken er også klar over, at det ikke kun er brandslukning der er vejen frem. Derfor gør banken en ekstraordinær indsats for at nå især de yngre grønlændere.

–          Vi kommer ind på skolerne, især i de større klasser. Her kan vi hjælpe dem med at lægge budget, uanset om de bor hjemme eller skal flytte hjemmefra. Vi er også inde på andre uddannelser, for at hjælpe med rådgivning, siger Carsten Pedersen.

Ud over den indsats, har banken udviklet spillet Qassit (www.qassit.gl), som man kan spille online, eller downloade. Det er udviklet sammen med bl.a. Inerisaavik og kan bruges af både unge, lærere og undervisere.

Brugsen vil fastholde de unge

Brugsen har delt deres CSR indsats op i fire temaer, et af dem er uddannelse. Her er der blandt andet fokus på at højne kompetencen hos de unge der ansættes i Brugsen. Men det er ikke kun de formelle kompetencer, der ses på ved en ansættelse hos Kalaaallit Nunaanni Brugseni.

–          Hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde de dygtigste elever, skal vi vælge de rigtige. Derfor snakker vi med alle ansøgere for at rekruttere de rigtige personer. Men det er ikke altid karakterer vi kigger på ved samtaler, for der skal være plads til alle, lyder det fra kommunikationsmedarbejder Irene Jeppson.

Brugsen satser på at de unge bliver hjulpet godt igennem deres uddannelse.

Elevsamling i Brugsen

Og Irene Jeppson er ikke i tvivl om, at det giver både Brugsen og samfundet en fordel, når unge klarer sig godt, og får en uddannelse.

–          Det at have unge der klarer sig, giver alle i Brugseni en stolthed over at vi kan bidrage. For vi har jo en interesse i, at have et samfund der kører og hvor vi kan uddanne de unge mennesker, siger Irene Jeppson.

Det er svært at måle hvor meget grønlandske virksomheder og organisationer giver tilbage til det grønlandske samfund, når det handler om CSR. Men ud fra den research sos-kom.dk har lavet, løber det formodentlig op i et trecifret millionbeløb. I GrønlandsBANKEN gør man alligevel et forsøg på at sætte et mål for hvad CSR skal koste.

–          Vi har et mål om at en procent af vores samlede arbejdstid er CSR relateret og vi registrerer løbende vores CSR timer, siger Carsten Pedersen fra GrønlandsBANKEN.

Hos Pisiffik følger man et tema som CSR Greenland har, nemlig dem som har et særligt behov, altså f.eks. autister og døve. For ifølge Lena Lauridsen har detailbranchen en unik mulighed for at gøre noget for denne gruppe, fordi det kan være svært at blive accepteret på f.eks. en byggeplads, hvor man skal være mange timer. I Pisiffik kan man ansætte personer, med et forskelligt antal timer.

–          Vores succesrate er at de kan holde på et job, og vi kan konstatere at vi har mange af disse personer dem, i rigtig mange år. For en del af de ansatte, giver det rigtig god mening bare at have et job i få timer hver uge, siger Lena Lauridsen fra Pisiffik.

 

 

Erhvervslivet løser store samfundsopgaver

Grønlandske virksomheder og organisationer har i stigende grad fokus på CSR, corporate social responsibility, ”virksomhedernes samfundsansvar”. Og det giver god mening i et samfund hvor bl.a. socialsystemet er slået helt ud af kurs. Selvom mange virksomheder ikke har en officiel CSR strategi, har man i mange år hjulpet medarbejdere, deres familier eller det omgivende samfund. Det giver god mening, både af hensyn til virksomheden selv, men også i forhold til det lokalsamfund man er en del af. Hvad enten det er i en bygd, en by, eller i hovedstaden Nuuk.

Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland
Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland

–             De grønlandske virksomheder har fået koncepter for CSR på plads, indenfor de seneste 6 år. Men de har i virksomheden haft CSR i mange år, men bare ikke kaldt det CSR. Eksempelvis har virksomheder i mange byer og bygder, taget hånd om deres medarbejdere i mange år og skabt et rummeligt arbejdsmarked. Nu er det så på plads som et koncept i mange virksomheder, det betyder at de kan arbejde langt mere strategisk og i øvrigt arbejde med CSR indenfor flere områder, siger Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland.

Dermed har grønlandske virksomheder igennem en del år løst store samfundsopgaver, der hvor det grønlandske samfund reelt har givet op. Eller hvor de vedtagne tiltag ikke rækker, eller ikke bliver ført ud i livet. Grønlands Erhvervs, GE, var med til at stifte CSR Greenland i 2010, og yder et pænt økonomisk bidrag til CSR. Men Brian Buus Pedersen, direktør i GE, håber ikke at politikerne nu skal til at lovregulere CSR i Grønland.

Brian Buus Pedersen, GE
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen

–          CSR skal komme fra virksomhederne selv og i et samarbejde med andre. Så jeg tror ikke på lovgivning og detailregulering. Men der er ingen tvivl om, at CSR er kommet for at blive. For det vil få en voksende betydning for virksomhederne, medarbejderne, kunderne ogsamspillet mellem erhvervslivet og det omgivende samfund, siger Brian Buus Pedersen.

Mange effekter af CSR i virksomheder

CSR er, groft sagt, en overordnet ramme for virksomheder og organisationer. Man kan fylde rammen med forskellige tiltag, derfor er det da også vidt forskelligt hvad virksomhederne vælger at prioritere. Kalaaallit Nunaani Brugseni, Brugsen, har flere indsatsområder, her indgår både miljø, sundhed og uddannelse. Hos dagligvarekonkurrenterne Pisiffik tager man hånd om mennesker med særlige behov, f.eks. døve og autister. I Grønlandsbanken holder man f.eks. kurser og oplæg for både unge og ældre, der giver en bedre økonomisk forståelse. Variationen af CSR er altså bred i Grønland, noget der glæder GE’s direktør Brian Buus Pedersen.

–          CSR kan f.eks. handle om hvordan virksomhederne samarbejder med myndighederne om uddannelse og beskæftigelse. Hver part byder ind med de ressourcer, som hver især råder over. Der er stærke fælles interesser, for hvis vores virksomheder f.eks. ikke kan skaffe folk, fordi de ikke møder på arbejde, bryder virksomhederne sammen. Det betyder at samfundets sociale udgifter og problemer vokser, siger Brian Buus Pedersen.

Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland hæfter sig også ved den sociale og samfundsmæssige værdi, for virksomhedernes arbejde med CSR.

–          Det handler om at skabe en fælles værdi for samfundet og virksomheden. At en virksomhed kan være med til at bidrage positivt til omgivelserne og samtidig skabe intern værdi, siger Lotte Frank Kirkegaard.

Det er umuligt at sætte beløb på hvor meget virksomheder og organisationer, giver tilbage til det grønlandske samfund. Men sos-kom.dk gør alligevel et forsøg, baseret på en større research. Et kvalificeret bud er, at det løber op i et trecifret årligt millionbeløb. Men uanset beløbet, er Brian Buus Pedersen sikker på CSR arbejde, og effekten af det, vil blive forstærket over de kommende år.

CSR – erhvervslivets hjælp til samfundet

Det er ikke så let at udtale, corporate social responsibility, i daglig tale blot forkortet CSR. Men det er til gengæld blevet et fænomen, der er blevet en realitet i mange virksomheder over hele verden. Det handler ganske enkelt om virksomheders samfundsansvar, eller sociale ansvar om man vil.

Det kan i virkeligheden handle om næsten alt mellem himmel og jord, men ofte bruges eksempler som at tage miljømæssige hensyn, socialt ansvar, eller sågar menneskerettigheder. I Grønland handler det ofte om, at virksomheder tager et socialt ansvar, og det er naturligt med det sociale billede der tegner sig i landet. Børn der ikke får den hjælp de skal have, og et socialt system der reelt har opgivet, at gøre noget ved de mange sagsbunker der hober sig op på socialkontorerne.

Her kan det grønlandske erhvervsliv gøre en stor forskel – og det gør de!

Både grønlandske og danske virksomheder og fonde støtter og bakker op om tiltag i Grønland, såvel økonomisk som ved hjælp af f.eks. ulønnet frivilligt arbejde. Eksemplerne er mange, men virksomheder og organisationer i Grønland har
ikke tradition for at tale om hvor meget man gør for andre, så derfor er der meget CSR der er skjult. Det er heller ikke muligt, at sætte tal på hvor meget virksomheder og organisationer giver i form af CSR. Man kan naturligvis altid se på donerede beløb fra en organisation. Men det er straks sværere at sætte beløb på f.eks. hvor meget frivilligt arbejde, doneret af grønlandske virksomheder, betyder for det grønlandske samfund.

Men et kvalificeret gæt, baseret på www.sos-kom’s oplysninger, må være at man efterhånden er oppe i et trecifret årligt millionbeløb, tilbage til Grønland. Det gives som nævnt både i direkte tilskud, men også via arbejdsmæssige donationer, noget synligt, andet knap så synligt. Det handler både om, at ansætte mennesker med særlige udfordringer, at støtte f.eks. Mælkebøtten og at give medarbejdere tid til at arbejde uden for den virksomhed, hvor man er ansat.

Man kan vælge at anskue dette, fra i hvert fald tre indlysende perspektiver. Hvorfor er det nødvendigt med CSR i Grønland i dag? Hvem giver CSR og hvorfor gør de det? Og hvad betyder det, at de gør det?
Det første svar er givet, med et socialt system, der på flere væsentlige områder er brudt sammen. De næste to spørgsmål, er der næsten aldrig nogen der beskæftiger sig med, men disse artikler er et forsøg på at gøre netop det.

Naturligvis har virksomheder også en kommerciel interesse, i at fremstå som som dem der gør en ekstra indsats. Det er der ikke noget odiøst i.

Jens Møller, sos-kom.dk
Jens Møller, sos-kom.

Men et lands erhvervsliv, i dette tilfælde Grønland, må altid finde sig i kritiske spørgsmål fra pressen, og tage kritik når den er berettiget. Men der er også undtagelser, for det CSR arbejde, eller sociale arbejde om man vil, som grønlandske erhvervsvirksomheder i dag udfører, er ganske enkelt imponerende.

Måske var det på tide, at også de politikere der ofte stiller spørgsmålstegn ved hvad erhvervslivet nu foretager sig, for en gangs skyld gjorde noget andet. Nemlig at kippe med hatten og anerkende den enorme sociale indsats, som virksomheder i dag udfører i Grønland. Og i modsætning til flere af de sociale tiltag fra Selvstyret, ser det endda ud til at virke.

Måske kunne grønlandske politikere, oven i købet lære noget af erhvervslivet. Men det ville kræve, at man erkendte de faktiske sociale forhold i landet, og det er meget svært for politikerne at nå dertil. Det andet ville være, at man dermed anerkendte den enorme indsats, som grønlandske virksomheder og organisationer hver dag yder – og det er sikkert mindst lige så svært.

Under alle omstændigheder, så er der grund til at have de store roser fremme i forhold til erhvervslivet. Deres indsats omkring CSR kan næppe overvurderes!

Han sælger sgu’ is i Grønland

Man skulle tro, at det at sælge is i Grønland, er som at sælge sand i Sahara. Men for Maik Carretero er det, ligeså naturligt som at sælge øl i Nyhavn på en sommerdag. Nu er den grønlandske is, Greenland Ice, også på vej ind på det danske marked.

Der var brede smil hos Maik Carretero, da han på erhvervskonferencen ”Future Greenland” i Nuuk, fik overrakt en iværksætterpris og 75.000 kroner. Ikke bare fordi det var en god ide, men fordi folk i Grønland er begyndt at tro på ideen, om en grønlandsk produceret is.

– Jeg elsker is og kan spise to liter ad gangen, og på en sejltur fik jeg en ide. Hvorfor skal alle de isskosser, som vi sejler rundt imellem og som indeholder verdens reneste vand, dog bare smelte? Hvorfor bruger vi ikke det vand til at lave is af, spørger Maik Carretero.

Han sidder i sin egen frisørsalon, for selvom man er uddannet frisør, kan man jo også godt få andre ideer. Han har i det hele taget travlt, for indimellem de mange mørkhårede grønlændere der skal klippes, ringer telefonen, eller hans nyansatte drifts- og produktionstekniker kommer ind spørger om de nye labels til isen.

– Jeg gik i gang med at læse faglitteratur og formelbøger om is og i 2008 fik jeg en gammel italiensk ismaskine. Jeg prøvede lidt forskellige ting, indtil jeg selv syntes isen var god. Så skaffede jeg en gammel ismejericykel, med en køleboks på og kørte til Kolonihavnen i Nuuk. Der var 25 liter is på cyklen og der var udsolgt på en halv time. Ugen efter producerede jeg 50 liter og så var der udsolgt på 45 minutter, siger Maik Carretero.

Greenland Ice fødes

Det er svært for udenforstående, at forstå hvor vanskeligt det er, at starte noget op i Grønland. Der er meget langt mellem erhvervssucceserne, hvis man lige ser bort fra fiskeriet, og der er slet ingen iværksættertradition. Samtidig ejer det grønlandske samfund, helt eller delvist, store dele af erhvervslivet. Men Maik Carretero var overbevist om, at hans is havde den kvalitet der skulle til for at sælge, både i Grønland og nu også i Danmark.

– Vandet bliver testet hos Royal Greenland, for jeg vil være sikker på, at det er godt nok. Samtidig er jeg begyndt at arbejde med grønlandske råvarer, f.eks. tang og bær, som så kommer i isen. Men derudover køber jeg også smagsstoffer i en række lande, siger Maik Carretero.

Efterhånden begyndte isproduktionen at tage form, og de lokale butikker, bl.a. Brugsen, sælger i dag Greenland Ice. Samtidig sørger Maik Carretero for, at isen er laktosefri, da mange grønlændere har laktoseintolerance. Men nu er isen også kommet til Danmark.

– Jeg lavede for nylig en sending is til butikken Tranhuset i København, og det var der andre der bemærkede. Så fik jeg et tilbud om at kunne afsætte store mængder i Danmark. Men jeg var nødt til at stoppe op, for jeg ville ikke stå i en situation, hvor jeg ikke kunne følge med, siger Maik Carretero.
I Tranhuset i København, er butiksindehaver Jette Dybdal Jensen begejstret for isen. Hun modtog i første omgang 1.000 is og har nu lige fået 2.000 mere.

– Der er stor interesse for isen og de sælger fint. For det er først nu at det er begyndt at sprede sig, blandt andet via facebook, at vi sælger grønlandsk is, siger Jette Dybdal Jensen.
Maik Carretero har derfor dannet et selskab, der er gået fra at være et Aps, til at være et A/S. Samtidig har en stribe grønlandske erhvervsfolk, hjulpet ham med alt fra økonomi til markedsføring. Så nu er han snart klar til det helt store iseventyr.

Ny is fabrik på vej

Han har, de sidste par år, serveret isen for blandt andet en stribe EU-parlamentarikere og embedsfolk, og har fået masser af roser. Den megen opmærksomhed har også gjort, at han har fået investorer til at skyde penge i Greenland Ice.

– Nu er vi for alvor gået i gang, og jeg har bestilt en ismaskine fra Brasilien. Derudover er vi ved at rykke i nye lokaler, for at starte en reel isproduktion i Grønland. Det betyder at produktionen kommer op i gear, og at jeg kan afsætte lidt større mængder, både i Grønland og Danmark. I Danmark vil det først og fremmest være Købehavn og Aalborg, hvor jeg vil forsøge at sælge isen, siger Maik Carretero.

Han regner med, at han vil markedsføre isen i begge de to byer til efteråret. Derefter går planen på også at sælge i de øvrige nordiske lande. Foreløbig er det dog et lille lager bag frisørsalonen, der udgør ”isfabrikken”. Lige nu laves der 5 slags sorbet is og der kommer hele tiden nye varianter til. Det ser faktisk ud som om det godt kan lade sig gøre, at sælge is i Grønland.

På vej til Grønland

Så er undertegnede på vej til Grønland og skal deltage i erhvervskonferencen, “Future Greenland”. Glæder mig til at høre spændende indlæg, og eventuelt finde de første gode historier.

Skal være i Nuuk i en uges tid, og mon ikke jeg går i gang med research omkring en række historier. De kommer måske ikke fra dag til dag, men løbende. Så følg med på bloggen – kommenter gerne – og husk at det foregår i en ordentlig tone!!