Samarbejde løser sociale udfordringer

Grønlandske virksomheder og deres CSR strategi, løser i stigende grad samfundsproblemer i det grønlandske samfund. Det er både en nødvendighed, men også ren fornuft for virksomhederne. Det hjælper nemlig både på virksomhedernes og samfundets bundlinje. Og når f.eks. socialsystemet ikke giver hverken børn eller borgere, den hjælp de har krav på eller brug for, er der behov for erhvervslivets støtte.

Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland
Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenland
  • Selvfølgelig er der også en bundlinje her, for det er jo ikke udelukkende ønsket om at gøre noget godt der driver CSR. Det handler om at skabe fælles værdi for samfundet og virksomheden, at virksomheden kan være med til at bidrage positivt til omgivelserne og samtidig skabe intern værdi, siger Lotte Frank Kirkegaard fra CSR Greenland.

 

 

Men selvom bundlinjen altid er i fokus hos virksomhederne, er det ikke givet at det kan aflæses på kort sigt. Det handler, i mange tilfælde, mere om et langsigtet mål.

GrønlandsBANKEN
GrønlandsBANKEN
  • Det er et meget langt sigte, og vi kan ikke se det på bundlinjen, i hvert fald ikke på kort sigt. Men vi har mulighederne for at arbejde med finansiel forståelse, for vi er i Grønland lige nu, men vi er her altså også i morgen, siger administrationsdirektør Carsten Th. Pedersen fra GrønlandsBANKEN.

Også hos Pisiffik er man klar over både nytte- og signalværdi, når det handler om virksomhedens CSR strategi.

  • Det er en nødvendighed at hjælpe, for vi har et kæmpe socialt ansvar, og vi er meget bevidste om, at vi er med til at forme vores nærmiljø. I Pisiffik, som jo er en stor virksomhed, skal vi vise at vi er rollemodeller og forhåbentlig inspirere andre til at gøre det samme. Vi skal løfte noget for det grønlandske samfund, siger Lena Lauridsen fra Pisiffik.

 Samarbejde med det offentlige

Der er, i stigende grad, et samarbejde med det offentlige. Det kommer naturligvis både virksomheder og samfund til gode. Men det er en også en direkte hjælp til de borgere der f.eks. kan have økonomiske udfordringer, eller har et ønske om at får styr på grundlæggende økonomiske principper i et moderne samfund.

  • Sermersooq kommune samler et hold af borgere og vi lavet et oplæg omkring økonomiforståelse. Det startede vi med i slutningen af 2015, det er et kursus på en halv dag. Indtil videre har der været afhold tre kurser og mere end 100 borgere har deltaget, siger Carsten Th. Lauridsen fra GrønlandsBANKEN.

Også hos Pisiffik er der et godt samarbejde med kommunerne, og der samarbejdes med alle fire kommuner, om f.eks. ansættelse af mennesker med særlige behov, f.eks. autister, døve eller folk med en sygdom.

Pisiffik gør meget ud af arbejdet med de personer, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
Pisiffik gør meget ud af arbejdet med de personer, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
  • Kommunerne henvender sig til os, hvis de synes de har en person der passer til os. Vi henvender os også til kommunerne, om de har en person der passer til Pisiffik. Derudover har vi folk der henvender sig direkte til os, hvoraf en del måske har brug for lidt støtte og hjælp, siger Lena Lauridsen fra Pisiffik.

 

 

 

Også hos Brugsen er det samfundsmæssige perspektiv, en integreret del af virksomhedens CSR strategi. Brugsen dannede for tre år siden en reel CSR komite, og nu udvikles der løbende på CSR strategien.

Elevsamling i Brugsen
Elevsamling i Brugsen
  • Vores bestyrelse har også i deres opgavebeskrivelse, aktiviteter der skal indeholde et CSR projekt. Så CSR er en del af hele organisationen og ligger ganske naturlig for os, da vi er medlemsejet og derfor har en naturlig holdning til ansvar for vores lokalsamfund, siger kommunikationsmedarbejder Irene Jeppson fra Brugsen.

Direktøren hos Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen ser en lys fremtid for CSR samarbejdet mellem virksomhederne og det samfund de er en del af.

Brian Buus Pedersen, GE
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen
  • Jeg er ikke i tvivl om, at effekten af CSR arbejdet og ikke mindst CSR-samarbejdet med Selvstyret og kommunerne, vil blive forstærket de kommende år. Succesen i de hidtidige projekter viser med al tydelighed, at CSR og samarbejdet på tværs af erhvervsliv og myndigheder skaber endnu mere værdi, end parterne hver især kan skabe. Der deles værdifuld viden, som kan bruges til at finde endnu bedre løsninger på de fælles udfordringer. Og der er opgaver nok at tage fat på, siger Brian Buus Pedersen.

Du kan læse mere her; www.csr.gl

 

Grønland bryder sociallovgivningen

Grønland bryder sociallovgivningen

En sociallovgivning der bliver brudt, medarbejdere der hverken kan læse eller forstå loven, og børn der bliver svigtet. Det er de særdeles barske konklusioner i et notat fra 2014, der hedder “strateginotat om etablering af social rådgivningsenhed på socialområdet”.

sos-kom.dk har gennemgået dette notat, og en lang række rapporter, mv. og derefter stillet en række spørgsmål til departementet for sociale anliggender. Det fremgår med al tydelighed, at det sociale område er stærkt nødlidende. Det nævnes blandt andet at ca. 23 % af alle børn i Grønland, er udsat for aktivt eller passivt omsorgssvigt i større eller mindre grad.

Det er bl.a. de børn der har det sværest, dem der er anbragt uden for hjemmet, der ikke får den hjælp de har krav på. Der skal f.eks. laves en handleplan for disse børn, men det er i mange tilfælde ikke sket.

Der har siden 2003, været et lovkrav at der skulle være en handleplan.  sos-kom har derfor bedt direktoratet for sociale anliggender, om at fremlægge dokumentation for at det er sket.

Det har direktoratet ikke været i stand til, det fremgår af svaret at, citat “Det er departementets opfattelse at der ikke har været fejlfri overholdelse af lovgivningen, og derfor er der igangsat initiativer til at imødekomme dette problem,” citat slut. Sagt på en anden måde, sociallovgivningen er overtrådt og departementet kan ikke dokumentere, at loven overhovedet har været overholdt de seneste 13 år.

Socialrådgivernes forening, Niisip har tidligere givet disse skriftlige svar til sos-kom.dk, om bl.a. det faktum at Grønland ikke overholder loven.

sos-kom.dk; Hvad betyder den konstatering, for jeres medlemmers daglige arbejde? “Frustration, frustration og magtesløshed. Men med klart ønske om at vi bliver hørt i vores ”råb”. Mange forhold er afgørende for at arbejdsforhold og andre vigtige ting i socialarbejde forbedres. Det handler først og fremmest om at der skal være klart og retningsgivende vejledning om sagstal, samt at der ansættes antal rette ressourcer på hele socialområdet, på tværs af hele borgerrelaterede arbejdsområde. At der handles og der bevilges fra politikernes side. At der afsættes midler til at rette ressourcer tilføres. Samt og ikke mindst at socialrådgiverne og andre medarbejdere løbende opkvalificeres til at klare de mange udfordringer, som samfundet i Grønland gennemgår nu”, lyder svaret fra Socialrådgiverforeningen.

Medarbejdere der ikke kan læse eller forstå lovgivningen

At Grønland er et land med enorme sociale problemer, er hævet over enhver tvivl. Der er desværre stor mangel på kompetent og uddannet personale. Det fremgår af strateginotatet, at der endda er medarbejdere der hverken kan læse eller forstå sociallovgivningen.

Sådan står der i notatet;

De kommunale sagsbehandlere er ofte ikke uddannede socialrådgivere, og mangler derfor ofte de faglige kvalifikationer til, at læse og forstå lovgivningen, og der findes ikke den nødvendige faglige støtte og vejledning for sagsbehandlerne. “

Notatets klare konklusioner kommer ikke bag på socialpædagogernes forening, N.P.K., der har ca. 420 medlemmer, der dagligt arbejder med børn og unge. Allerede i år 2000, altså for 16 år siden, råbte N.P.K. op om de massive problemer med omsorgssvigtede børn. Men ifølge formanden, er der ikke sket meget de seneste 16 år.

–  Omkring de sociale problemer, så er der ikke sket det store de senere år. Der bliver snakket meget, men der er ikke mange der gør noget ved det. Det er fint at man bygger flere institutioner, væresteder, osv., men der mangler uddannede folk, bl.a. pædagoger, siger formand Naussúnguaq Bisgaard.

Notatet taler også om et for lavt fagligt niveau, alt for få uddannede medarbejdere med for mange sager, og dårlig prioritering og organisering af arbejdet på socialområdet.

– Der er frustrationer omkring dette arbejde, bl.a. samarbejdet mellem pædagoger og socialrådgivere, er svært. Alting her i Grønland går langsomt, der er personalemangel alle steder. Der er desuden stor udskiftning hos pædagogerne og socialrådgiverne, siger Naussúnguaq Bisgaard.

Hun opfordrer direkte de grønlandske politikere, til at bede om hjælp, for at få løst landets enorme sociale problemer.

– Det er ikke realistisk at problemerne bliver løst i mange år fremover, det er jo børn og unge vi taler om, og når man ikke har personale, kan man jo ikke løse problemerne. Jeg undrer mig over at man ikke vil modtage hjælp. Politikerne har erkendt at der er massivt omsorgssvigt, så hvorfor beder man ikke om hjælp, spørger Naussúnguaq Bisgaard.

sos-kom.dk ville, på baggrund af den meget alvorlige sag, og den generelle sociale situation der beskrives i bl.a. notatet, meget gerne have haft et interview med landsstyremedlem, Martha Lund Olsen. Det er desværre ikke lykkedes, begrundelsen fra departementet, lyder sådan her; “Det er desværre meget svært at finde tid til det ønskede interview pga. hektisk mødekalender pga. Forårssamlingen og hvad dertilhører.”

sos-kom.dk er på vej med flere artikler, på baggrund af denne sag.

Her er linket til strateginotatet; http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Strateginotat%20for%20sagsbehandling%20p%C3%A5%20b%C3%B8rne-%20og%20ungeomr%C3%A5det%20-%20DK.pdf

Polar Seafood skaber vækst i Grønland

Man kan godt tjene penge i Grønland, og samtidig sørge for vækst, både i lommerne hos borgerne og i den slunkne statskasse. Det må være konklusionen, efter Polar Seafood’s rekordoverskud, i regnskabsåret 2015.

Nøgletallene er store for koncernen, der tilsyneladende bare vokser og vokser. En omsætning på knap tre milliarder kroner, og et solidt overskud på 335 millioner kroner før skat.

“Som grønlandsk virksomhed er et af vores succeskriterier at bidrage til det samfund, vi er en del af. Derfor er vi glade for at kunne præstere 316 millioner kroner i direkte skatter og afgifter. Hertil kommer de mange afledte indtægter til samfundet gennem fx leverandører og vores medarbejderes købekraft”, siger bestyrelsesformand Henrik Leth.

Koncernen skabte sidste år 97 nye arbejdspladser i Grønland, mens beskæftigelsen er den samme i selskabets udenlandske aktiviteter. Bestyrelsesformanden sender samtidig en tak til de ansatte, for indsatsen i det forgangne år.

“Vi er særdeles godt tilfredse med årets resultat, som vi først og fremmest kan takke vores dygtige medarbejdere for. Det kan lyde som en kliche, men det er ikke mindst evnen til at levere kvalitet og manøvrere hurtigt og fleksibelt i et turbulent marked, der gør forskellen på succes og middelmådighed. Og det kan vores medarbejdere levere, både på havet i Grønland, Canada, Rusland og Norge, på fabrikkerne i Grønland, Danmark, Norge og Rusland, i administrationerne og i vores internationale salgsorganisation”, siger Henrik Leth.

Polar Seafood vil have stabilitet

Polar Seafood har nu en solid egenkapital, på godt 1,2 milliarder kroner, med en overskudsgrad på 11,6 procent. Også indhandlingspriserne er steget, og koncernens samlede udgifter til køb af råvarer i Grønland steg med 114 mio. kroner til 431 mio., hvilket er en stigning på 36%. Men på trods af de flotte tal, vil bestyrelsesformanden have stabilitet og gode rammebetingelser, for erhvervslivet.

“Det er erhvervslivet, der skal skabe den vækst i samfundet, som der mere end nogensinde er brug for. I al beskedenhed er Polar Seafood et godt eksempel på en sund og veldrevet privat virksomhed, som der heldigvis er flere af i Grønland inden for forskellige brancher. Men skal vores resultater fortsætte, kræver det stabile og forudsigelige rammebetingelser, der stimulerer investeringslysten. Det modsatte er gift for erhvervslivets muligheder for at skabe den fremgang, som vi alle ønsker”, siger Henrik Leth.

 

Grønlands Erhverv; Kolossalt værditab for Grønland

GE 's direktør Brian Buus Pedersen
GE ’s direktør Brian Buus Pedersen

Direktøren for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen er ikke glad for de seneste tal fra Grønlands Statistik. De viser at udvandringen fra Grønland er massiv og at der hvert år er mennesker der forlader Grønland.

“Det er et kolossalt værdi tab for hele Grønland, både menneskeligt og økonomisk. Det betyder noget for udviklingen af vores land, for det bliver jo endnu sværere at nå vores mål. For nu skal vi jo importere endnu mere arbejdskraft udefra”, siger Brian Buus Pedersen.

Her på websitet kan du læse om Michael Egede Jensen og hans familie der flyttede til Danmark i 2015, ligesom så mange andre. Befolkningstallet i Grønland er fra 2016, sammenlignet med 2015, faldet med 137 personer. Der bor nu 55.847 personer i Grønland, det laveste antal i tyve år. Grønlands Statistik, der har lavet en fremskrivning frem til 2040, har beregnet at den tendens fortsætter, altså at der for hvert år bliver færre og færre borgere.

Direkte adspurgt om hvor alvorlig udvandringen er for Grønland på en skala fra 1-10, siger GE-direktøren; “Vi er i den øverste ende”.

Men når man ser på den reelle nettoudvandring fra Grønland, bliver tallene sat i relief. I gennemsnit er der, siden 1993, nettoudvandret 405 personer pr. år. Alene sidste år udvandrede 2.691 altså 505 flere, end der indvandrede.
Når folketallet kun faldt med 137 personer, skyldes det, at der fødes flere end der dør. Udvandringen fra Grønland er altså stor, set i forhold til befolkningens størrelse og den tendens forventes at fortsætte i mange år fremover.

“Det betyder jo at vi får en negativ samfundsudvikling, men vi skulle jo gøre det endnu mere attraktivt at have et liv i Grønland. Mange familier er optaget af kvaliteten i uddannelsessystemet, især i folkeskolen. Den kvalitet skal løftes og vi skal samtidig have skabt gode jobs i Grønland”, siger GE’s direktør.

Han kigger bl.a. på det politiske system og efterlyser handling.

“Der skal komme en politisk erkendelse af, at vi skal fra tale til handling, for der bliver ikke handlet hurtigt og målrettet nok. Alle taler om det, men for få gør nok, eller gør noget effektivt”, siger Brian Buus Pedersen.