En blog om Grønland

Velkommen til “en blog om Grønland”. Bag bloggen står journalist Jens Møller (DJ), der løbende lægger artikler og kommentarer ind. Kommentarerne vil, som udgangspunkt, ikke være mine, men fra mennesker med noget på hjerte. De kan være positive eller kritiske, men det skal skal holdes i en sober tone.

Journalistikken er artikler skrevet af undertegnede. Det kan være om erhvervsliv, politik og/eller den generelle samfundsudvikling i Grønland. Mit udgangspunkt er kritisk journalistik. Men der er også plads til gode historier, om folk/organisationer/virksomheder der klarer sig godt. Endvidere kan jeg også, i ny og næ, skrive en portrætartikel.

Bloggen er helt min egen, og jeg bestemmer selv hvilke historier jeg vil skrive. Så hvis jeg en dag skulle have lyst til, at skrive om sport så gør jeg det. Men det er dog ikke det der interesserer mig mest. I hvert fald ikke journalistisk.

Alle er velkomne til at kommentere på bloggen, men selv om man naturligvis er velkommen til kritiske kommentarer, så går vi her efter bolden og ikke manden. Det betyder, at man afholder sig fra direkte og hadefulde angreb på mennesker, organisationer eller virksomheder. Så lad os holde den respektfulde tone!

Lidt om mig selv; jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og har bl.a. været ansat på TV2, Danmarks Radio og KNR. Jeg har to priser for journalistik “i bagagen” og sætter en ære i at gøre tingene ordentligt. Jeg var ansat på Radioavisen/KNR fra 2001-2004, i en periode som redaktionschef for Radioavisen. I samme periode også med i husets ledelse. Har efterfølgende undervist på medier i Grønland og på journalistuddannelsen. Har indimellem også skrevet artikler for Sermitsiaq. Har, i enkelte tilfælde, også analyseret grønlandske forhold, for danske medier.

Velkommen til bloggen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *