Michael sagde “farvel og tak”

Michael og hans søn Jannick
Michael og hans søn Jannick

Den massive udvandring fra Grønland fortsætter og sætter nye rekorder. Befolkningstallet i Grønland er fra 2016, sammenlignet med 2015, faldet med 137 personer. Der bor nu 55.847 personer i Grønland, det laveste antal i tyve år. Grønlands Statistik, der har lavet en fremskrivning frem til 2040, har beregnet at den tendens fortsætter, altså at der for hvert år bliver færre og færre borgere.

Det er det laveste antal indbyggere i tyve år, og det ser ud som om det fortsætter i mange år. www.sos-kom.dk har været i kontakt med flere der er flyttet fra Grønland til Danmark, og mange peger på dårlige levevilkår og dermed manglende fremtidsperspektiver.

En af dem der har valgt at sige “farvel og tak” i 2015 er Michael Egede Jensen og hans familie, der har bosat sig i Nordjylland.

“Vi har i fem år overvejet at flytte til Danmark, blandt andet pga. af vores søn. Han har Aspergers syndrom og autistiske træk og vi har oplevet det som en kamp med både skole og sundhedsvæsen. Han var stemplet som en ballademager og det har givet negative oplevelser, for i sidste ende handler det om at han har en fremtid”, siger Michael Egede Jensen.

Skiftet til Danmark har altså været godt for parrets søn, der går på en specialskole. Han trives, klarer sig fint i skolen og han cykler frem og tilbage mellem hjem og skole hver dag. Men han er ikke det eneste familiemedlem der har forladt Grønland, for familiens datter forlod Grønland i 2013.

“Det var tæt på at gå den forkerte vej for hende, men hun er vendt 180 grader og meget glad for at være her. Hun læser erhvervsøkonomi på Handelsgymnasiet og får topkarakterer, så vi er meget stolte over det. Så selv om det var en stor beslutning for os, at vi skulle flytte, så er uddannelse vejen frem. Vi er glade og lykkelige over den udvikling vores børn gennemgår”, siger Michael Egede Jensen.

Grønlandske nationaldragter - men nu i Nordjylland
Grønlandske nationaldragter – men nu i Nordjylland

Massiv udvandring fra Grønland

Familien slutter til de efterhånden mange grønlændere der har forladt landet. I tyve år er det kun gået en vej med befolkningstallet, nedad.

For når man ser på den reelle nettoudvandring fra Grønland, bliver tallene sat i relief. I gennemsnit er der, siden 1993, nettoudvandret 405 personer pr. år. Alene sidste år udvandrede 2.691 altså 505 flere, end der indvandrede. Når folketallet kun faldt med 137 personer, skyldes det, at der fødes flere end der dør. Udvandringen fra Grønland er altså stor, set i forhold til befolkningens størrelse og den tendens forventes at fortsætte i mange år fremover.

Hos familien Egede Jensen er flere familiemedlemmer, på vej fra Grønland til Danmark.

“Vores ældste barn er i Grønland men hun og kæresten er i gang med at skulle flytte herned. De vil gerne have børn, men opvæksten for børn er ikke god nok i Grønland, og dertil kommer at uddannelsesniveauet i Danmark også trækker. Udover det har min kone to søskende, samt forældre der også overvejer at komme hertil”, siger Michael Egede Jensen.

Ti dage efter ankomsten til Danmark, fik han arbejde inden for lager- og transportbranchen. Han har foreløbig arbejde til slutningen af marts, men er tilknyttet en række vikarbureauer og har ikke svært ved at finde gode jobtilbud i Danmark. Men han ser samtidig tilbage på det Grønland, hvor mange børn og unge har det svært.

“Jeg kommer selv fra bunden af det grønlandske samfund med vold, sult og slagsmål. Hvis du har set filmen “Once were warriors” (berømt film fra New Zealand, red.), så er det filmen om mit liv. Mange giver op, men livet er en kamp og du skal rejse dig hver gang du bliver “slået” ned, og du skal lære at tage dine egne beslutninger”, siger Michael Egede Jensen.

Han vil gerne køre kurser for landets unge, om motivation og det at lave om på tingene. Måske kan uddannelsen som fodbolddommer hjælpe, her skal han nemlig “på banen” og lave kurser for dommere i Grønland. Men livet uden for grønsværen er blevet svært for mange grønlændere, konstaterer han.

“Vi skal lære at tage egne beslutninger, lige nu sidder vi på hænderne og venter på at andre træffer dem for os. Men det er også politikerne der skal være med til at lave om på det. Vi havde håbet på, at landsstyreformand Kim Kielsen kunne være med til at lave tingene om, men det er det samme hjul der kører rundt. Som tingene kører nu har landet ingen fremtid”, siger Michael Egede Jensen.

NB: Alle citater gennemgået og godkendt af Michael Egede Jensen.

Mælkebøtten hjælper – men hvad med bagefter?

Børn der har været på Mælkebøtten, er meget glade for opholdet. Det er den opmuntrende del af konklusionen, i en rapport udgivet af SFI, Det Nationale Forskningscenter For Velfærd. Rapporten hedder “3-5 år efter ophold i Mælkebøtten”, og er en opfølgning af 26 børn og unge, der har boet en periode i Børne- og Ungehuset Mælkebøttens døgnafdeling, og som herefter er blevet anbragt. 5 af de 26 børn er nu fyldt 18 år, og alle børn er blevet interviewet om deres ophold og tanker

“Børnene husker det som noget positivt at bo i Mælkebøtten, der var et voksent menneske de kunne tale med. De siger f.eks. “jeg fik en ven mens jeg boede i Mælkebøtten”, det er jo meget positivt. For de har ikke haft venner inden de flyttede ind, de har været uden for fællesskabet. Der er stadig 5-6 børn, der ikke har et fællesskab, men resten har tilknytning til et fællesskab. Det tyder på, at de har fået nogle ressourcer på Mælkebøtten som kan give dem et lidt bedre liv,” siger seniorforsker Else Christensen, fra SFI.

Lederen af Mælkebøtten, Kirsten Ørgaard, er naturligvis tilfreds med rapporten, der viser at børnene opfatter opholdet som noget positivt, i en barndom der har været præget af problemer.

“For det første giver undersøgelsen informationer om at den indsats vi tilrettelægger og gennemfører overfor og sammen med børnene rent faktisk virker, når de bor i Mælkebøtten. Og så er det vigtigt at blive klogere, inden for arbejdet med udsatte børn og unge”, siger Kirsten Ørgaard.

Der mangler opfølgning til børnene

Mindre positivt er det at børnene, på trods af opholdet i Mælkebøtten, stadig har det svært når de forlader stedet. Seniorforsker Else Christensen nævner blandt andet en form for mentorordning, som en mulighed når børnene forlader Mælkebøtten. For selvom nogle børn har fået redskaber til at klare sig lidt bedre, er der en del af dem, der stadig har det meget svært.

“De får f.eks. ingen  uddannelse, og i pigernes tilfælde risikerer de, i en tidlig alder at få børn. De her børn, lever i enklaver i udkanten af samfundet. Ni af børnene, der har forladt Mælkebøtten, havde afsluttet folkeskolen, og to af dem begyndt på en uddannelse. Det betyder så, at det er der syv af dem der ikke er. De har heller ikke noget job og heller ikke planer om hverken job eller uddannelse”, siger Else Christensen.

Netop det at en del af børnene, ikke er i stand til at klare sig selv og skabe rammerne for en bedre fremtid, får Kirsten Ørgaard til at reagere.

“Nu er det ikke alle børn og unge der ikke har fået den fornødne støtte – men jeg kunne godt have ønsket et mere stabilt netværk, for de unge der gennem undersøgelsen er blevet 18 år. For så er tendensen at så slipper kommunerne dem, og det er mange unge slet ikke modne til. Mange har ikke, ligesom andre unge, en vennekreds og en stabil familie at læne sig op af. Derfor er det ønskeligt med efterværn, og udslusningstilbud til disse sårbare unge”, siger Kirsten Ørgaard.

Hun tilføjer, at Mælkebøtten har taget konsekvensen af, at børnene har massive emotionelle vanskeligheder. Mælkebøttecentret har derfor etableret Mælkebøttecentrets psykologrådgivning, og har p.t. 2 psykologer ansat.

Link til rapporten fra SFI; http://www.sfi.dk/rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&NewsId=5884&PID=9267

 

Dansk Folkeparti’s oplæg til forespørgselsdebat

SorenEspersenDansk Folkeparti er, som nævnt i tidligere artikel, i gang med at forberede en forespørgselsdebat i folketinget. Det betyder at de sociale forhold i Grønland, lander direkte på den danske regerings bord. Her er teksten til den forespørgselsdebat, der altså skal finde sted i folketinget (dato følger senere);

”Ministeren bedes, i lyset af diverse chokerende rapporter, senest rapporten fra Grønlands Børnetalsmand, give – dels en udførlig status for, hvilken situation, børn og unge fra mindrebemidlede eller svage familier generelt står i på Grønland – såvel i bygderne som i de større byer, dels hvorledes hun som ansvarlig på Kongerigets vegne, kontinuerligt tilsikrer, at Børnekonventionens § 19 til punkt og prikke overholdes af Grønlands Selvstyre og af grønlandske kommuner.”

sos-kom.dk følger naturligvis både sagen og forespørgselsdebatten, når den kommer op i folketinget.

 

Svigt af grønlandske børn bliver en sag for regeringen

Rapporten fra Børnetalsmanden, (læs anden artikel) om massivt svigt af børn i Nordgrønland, lander nu direkte på den danske regerings bord. Det sker fordi Dansk Folkeparti, har forberedt en forespørgselsdebat i folketinget. Det skal, ifølge Søren Espersen, sikre at den danske regering vedkender sig ansvaret, som underskriver af FN’s Børnekonvention.

“Grunden til at jeg siger, at det er regeringens ansvar, er at det grønlandske landsstyre ikke magter opgaven. Nu må den danske stat træde til”, siger Dansk Folkeparti’s grønlandsordfører, Søren Espersen.

Han betegner rapporten fra Børnetalsmanden (læs Børnerettighedsinstitutionen), som “uhyggelig læsning”. Men han konstaterer samtidig, at det ikke er en ny situation og hver gang lover grønlandske politikere “bod og bedring”, som han udtrykker det.

“Nu lægger vi op til en forespørgselsdebat om den danske regerings ansvar. For det er os der har underskrevet FN’s Børnekonvention, for hele kongeriget. Det her er så vigtigt, at vi må have det løst, så nu må den danske regering tage ansvar. Hvis vi ikke gør noget nu, så sker der ikke noget”, siger Søren Espersen.

Søren Espersen håber at regeringen og folketingets partier, kan blive enige om at Danmark påtager sig et ansvar, for den alvorlige situation blandt Grønlands børn og unge.

“Når man har en rapport som denne her, så er det jo svært for de øvrige partier, ikke at gøre noget. Så nu håber vi, at vi kan få regeringen på banen, for når man er underskriver på Børnekonventionen, må man påtage sig ansvaret”.

Baggrunden for forespørgselsdebatten er rapporten “Børnetalsmandens besøg i Uummannaq og Upernaviks bygder”. Her har Børnetalsmand Aväja Egede Lynge og børnekonsulent Ellen Bang Bourup været på besøg i Uummannaq og Upernavik, samt 16 bygder. Rapporten er baseret på interviews og møder med ca. 1.300 børn, samt 61 borgerhenvendelser.

Rapporten leverer en sønderlemmende kritik af børnenes levevilkår og ydermere konkluderer rapporten, at Qaasuitsup Kommunia (Nordkommunen) overtræder FN’s Børnekonvention.

Massivt svigt af Nordgrønlandske børn

Sult, seksuelt misbrug, massivt omsorgssvigt og en overtrædelse af FN’s Børnekonvention. Det er det særdeles barske indhold, i en rapport som Børnetalsmanden (Børnerettighedsinstitutionen MIO) i Grønland har udgivet, om Nordgrønlandske børns leveforhold. Rapporten leverer en sønderlemmende kritik af børnenes levevilkår og ydermere konkluderer rapporten, at Qaasuitsup Kommunia (Nordkommunen) overtræder FN’s Børnekonvention.

“Der skal en indsats til her og nu – og ikke i morgen. Det er meget trist læsning og området kræver en både målrettet, og ressourcekrævende indsats”, lyder den kontante melding, fra børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Meldingen kommer ovenpå et besøg i Nordgrønland, og offentliggørelsen af rapporten “Børnetalsmandens besøg i Uummannaq og Upernaviks bygder”. Her har Børnetalsmand Aväja Egede Lynge og børnekonsulent Ellen Bang Bourup været på besøg i Uummannaq og Upernavik, samt 16 bygder. Rapporten er baseret på interviews og møder med ca. 1.300 børn, samt 61 borgerhenvendelser.

“Vi skal have stoppet den negative sociale arv, og vi har ikke brug for mere brandslukning. Det er jo trist, at det her er blevet en del af vores hverdag”, siger Aviâja Egede Lynge.

Massivt omsorgssvigt af børn

Selvom der er enkelte bygder der har færre problemer end andre, står problemerne i kø. Sultne børn, seksuelt misbrug, generelt omsorgssvigt og manglende eller langsom handling, når borgerne henvender sig med problemer.

Om rapporten siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge;

“Det er jo ting som vi kender, men det giver et stærkere indtryk når man ser det. Der er børn der har brug for hjælp, men som ikke får den. Graden af omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn er stor”.

I et interview med sos-kom.dk, tager borgmester Ole Dorph, på vegne af Qaasuitsup kommunia, kritikken til sig.

“Der er ingen tvivl om at børnene  skal have det bedre og have bedre vilkår, uanset om det er en bygd eller by”, siger Ole Dorph.  

Især udbredt seksuelt misbrug af børn, har gjort et stærkt indtryk på Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

“En af fællesnævnerne på turen er det seksuelle misbrug af børn, og at høre om det. Der har været stærke udsagn, fra elever på de ældste alderstrin. Et af problemerne er at vi har med meget stærke kollektive samfund at gøre. Det betyder at krænkerne bliver beskyttet, for alle er afhængige af hinanden”, siger Aviâja Egede Lynge.

Borgere i kommunen oplever at det er som at løbe panden mod en mur, hvis man henvender sig til Qaasuitsup kommunia.

“Det er samtidig et generelt problem at kommunen ikke reagerer – vi er meget bekymrede for den store grad af seksuelt misbrug af børn”, siger Aviâja Egede Lynge.

Borgmester Ole Dorph erkender at seksuelt misbrug af børn, er et stort problem.

“Ja, det er et stort problem, og man må naturligvis ikke krænke børn. Men vi løfter ikke dyner og hvis vi får en henvendelse, reagerer vi. Så skrider vi til en politianmeldelse og så må politiet efterforske”, siger Ole Dorph.

Overtrædelse af FN’s Børnekonvention

Børnetalsmanden konstaterer i rapporten, at flere af artiklerne i FN’s Børnekonvention er overtrådt, og det vækker dyb bekymring. Bl.a. er artikel 19 i konventionen, ifølge Børnetalsmanden, ikke overholdt. Det er den artikel der handler om at lande, altså her Grønland, skal kunne beskytte børn mod bl.a. både fysiske og psykiske overgreb, mishandling og seksuelt misbrug.

“Der er en overtrædelse af artiklen, der handler om beskyttelse af børnene. For det er jo en grundlæggende ret, at vi skal beskytte dem. Det er meget alvorligt med den overtrædelse”, siger Aviâja Egede Lynge.”

“Jeg har det skidt med, at vi har overtrådt Børnekonventionens artikler. Nogle gange kan vi overse noget, og andre gange får vi måske ikke indberetninger om det”, siger borgmester Ole Dorph.

Ole Dorph siger at kommunen allerede har ofret mange penge og menneskelige ressourcer på området. Men rapporten betyder, at kommunen nu kigger indad.

“Vi har vedtaget en børnepolitik, som vi nu skal udbygge. Det betyder bl.a. at vi skal orientere socialforvaltningen og skoleområdet om kritikpunkterne i rapporten.  Det her gør vores fokus endnu større på børn og unge området”, siger borgmester Ole Dorph.

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er, på trods af den dystre rapport, tilfreds med kommunens udmelding, om større fokus på børn og unge området.

09/07/14
09/07/14

“Det lovmæssige er jo, at det er kommunen der har ansvaret, de skal lave det opsøgende arbejde. Nu har kommunen lovet at opprioritere børneområdet og det er positivt”, siger hun.

NB: Alle citater er godkendt af Aviâja Egede Lynge og Ole Dorph.

Billede af Børnetalsmand Aviäja Egede Lynge

Han sælger sgu’ is i Grønland

Man skulle tro, at det at sælge is i Grønland, er som at sælge sand i Sahara. Men for Maik Carretero er det, ligeså naturligt som at sælge øl i Nyhavn på en sommerdag. Nu er den grønlandske is, Greenland Ice, også på vej ind på det danske marked.

Der var brede smil hos Maik Carretero, da han på erhvervskonferencen ”Future Greenland” i Nuuk, fik overrakt en iværksætterpris og 75.000 kroner. Ikke bare fordi det var en god ide, men fordi folk i Grønland er begyndt at tro på ideen, om en grønlandsk produceret is.

– Jeg elsker is og kan spise to liter ad gangen, og på en sejltur fik jeg en ide. Hvorfor skal alle de isskosser, som vi sejler rundt imellem og som indeholder verdens reneste vand, dog bare smelte? Hvorfor bruger vi ikke det vand til at lave is af, spørger Maik Carretero.

Han sidder i sin egen frisørsalon, for selvom man er uddannet frisør, kan man jo også godt få andre ideer. Han har i det hele taget travlt, for indimellem de mange mørkhårede grønlændere der skal klippes, ringer telefonen, eller hans nyansatte drifts- og produktionstekniker kommer ind spørger om de nye labels til isen.

– Jeg gik i gang med at læse faglitteratur og formelbøger om is og i 2008 fik jeg en gammel italiensk ismaskine. Jeg prøvede lidt forskellige ting, indtil jeg selv syntes isen var god. Så skaffede jeg en gammel ismejericykel, med en køleboks på og kørte til Kolonihavnen i Nuuk. Der var 25 liter is på cyklen og der var udsolgt på en halv time. Ugen efter producerede jeg 50 liter og så var der udsolgt på 45 minutter, siger Maik Carretero.

Greenland Ice fødes

Det er svært for udenforstående, at forstå hvor vanskeligt det er, at starte noget op i Grønland. Der er meget langt mellem erhvervssucceserne, hvis man lige ser bort fra fiskeriet, og der er slet ingen iværksættertradition. Samtidig ejer det grønlandske samfund, helt eller delvist, store dele af erhvervslivet. Men Maik Carretero var overbevist om, at hans is havde den kvalitet der skulle til for at sælge, både i Grønland og nu også i Danmark.

– Vandet bliver testet hos Royal Greenland, for jeg vil være sikker på, at det er godt nok. Samtidig er jeg begyndt at arbejde med grønlandske råvarer, f.eks. tang og bær, som så kommer i isen. Men derudover køber jeg også smagsstoffer i en række lande, siger Maik Carretero.

Efterhånden begyndte isproduktionen at tage form, og de lokale butikker, bl.a. Brugsen, sælger i dag Greenland Ice. Samtidig sørger Maik Carretero for, at isen er laktosefri, da mange grønlændere har laktoseintolerance. Men nu er isen også kommet til Danmark.

– Jeg lavede for nylig en sending is til butikken Tranhuset i København, og det var der andre der bemærkede. Så fik jeg et tilbud om at kunne afsætte store mængder i Danmark. Men jeg var nødt til at stoppe op, for jeg ville ikke stå i en situation, hvor jeg ikke kunne følge med, siger Maik Carretero.
I Tranhuset i København, er butiksindehaver Jette Dybdal Jensen begejstret for isen. Hun modtog i første omgang 1.000 is og har nu lige fået 2.000 mere.

– Der er stor interesse for isen og de sælger fint. For det er først nu at det er begyndt at sprede sig, blandt andet via facebook, at vi sælger grønlandsk is, siger Jette Dybdal Jensen.
Maik Carretero har derfor dannet et selskab, der er gået fra at være et Aps, til at være et A/S. Samtidig har en stribe grønlandske erhvervsfolk, hjulpet ham med alt fra økonomi til markedsføring. Så nu er han snart klar til det helt store iseventyr.

Ny is fabrik på vej

Han har, de sidste par år, serveret isen for blandt andet en stribe EU-parlamentarikere og embedsfolk, og har fået masser af roser. Den megen opmærksomhed har også gjort, at han har fået investorer til at skyde penge i Greenland Ice.

– Nu er vi for alvor gået i gang, og jeg har bestilt en ismaskine fra Brasilien. Derudover er vi ved at rykke i nye lokaler, for at starte en reel isproduktion i Grønland. Det betyder at produktionen kommer op i gear, og at jeg kan afsætte lidt større mængder, både i Grønland og Danmark. I Danmark vil det først og fremmest være Købehavn og Aalborg, hvor jeg vil forsøge at sælge isen, siger Maik Carretero.

Han regner med, at han vil markedsføre isen i begge de to byer til efteråret. Derefter går planen på også at sælge i de øvrige nordiske lande. Foreløbig er det dog et lille lager bag frisørsalonen, der udgør ”isfabrikken”. Lige nu laves der 5 slags sorbet is og der kommer hele tiden nye varianter til. Det ser faktisk ud som om det godt kan lade sig gøre, at sælge is i Grønland.

På vej til Grønland

Så er undertegnede på vej til Grønland og skal deltage i erhvervskonferencen, “Future Greenland”. Glæder mig til at høre spændende indlæg, og eventuelt finde de første gode historier.

Skal være i Nuuk i en uges tid, og mon ikke jeg går i gang med research omkring en række historier. De kommer måske ikke fra dag til dag, men løbende. Så følg med på bloggen – kommenter gerne – og husk at det foregår i en ordentlig tone!!